Forsvaret har brugt stort millionbeløb på at forbedre kaserne

262 millioner kroner er der i 2024 og 2025 brugt på at forbedre forholdene.
Pengene er ikke gået til krudt og kugler, men til at forbedre forholdene på flere af landets kaserner. Foto: Getty Images.

Bedre træningsforhold, renoverede toiletter og indbydende fællesfaciliteter.

I 2024 og 2025 blev 262 millioner kroner omsat til næsten 2.800 personelnære forbedringer på tjenestesteder i hele landet.

De store forbedringer er særligt sket i Holstebro, Varde og Hevring, oplyser Forsvaret.

Her har behovet været stærkt tiltrængt, lyder det.

Læs også

Skou Gruppen udbygger samarbejde med Forsvaret

– På Dragonkasernen ved Holstebro havde mange års flittig brug af øvelsesterrænet bogstavelig talt sat sine spor, skriver de i en pressemeddelelse.

Terrænet på kasernen i Holstebro blev renoveret og genopbygget, så soldaterne kan træne under bedre og mere tidssvarende forhold.

I Varde havde flere projekter fokus på kasernens sociale rammer. Der blev sat nye møbler op i fritidsrum og lavet en overdækket terrasse ved konstabelmessen, så den kan bruges året rundt.

Generelt er landet skydeterræner blevet løftet af midlerne, oplyser de.

I Hevring Skydeterræn blev der blandt andet etableret en ny bane med tidssvarende kampstillinger, forbindelsesgange og ildafgivelsesanlæg, som giver soldaterne bedre rammer for kamptræning.

Relateret indhold