Ugens udbud og leads: Anlægstilskud på 125 mio. kr. til Lynetteholm og omfordeling af 10 mio. kr. i Aarhus

Seneste uges leads og udbud fra den 30. april til den 7. maj tæller blandt andet projektforslag i København, budgetforslag i Aarhus og erstatningspladser i Institutionen Region Sjælland.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

København, orientering vedr. dialogproces

I anlægsloven om Lynetteholm fremgår det, at der skal etableres et 60 ha. stort kystlandskab på den østlige del. Første etape på ca. 7 ha. kan åbne for offentligheden i 2029. Økonomiforvaltningen planlægger sammen med By og Havn en dialogproces, som afvikles i maj 2025. Cowi, Tredjenatur og Arkitema har for By & Havn udarbejdet et projektforslag for kystlandskabet som er lagt til grund for udformningen af Lynetteholms perimeter.

København, aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm

Borgerrepræsentationen skal godkende aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm. Der afsættes bl.a. 500 mio. kr. til forlængelse af M4 i Nordhavnen med yderligere 2 stationer og Kommunen yder anlægstilskud på 125 mio. kr. årligt.

Læs også

Ugens udbud og leads: Indstilling om rådighedsbeløb på 17,6 mio. kr. i Aarhus og anmodning om grundkapital på 7,7 mio. kr. i Odense

København, projektforslag for grønne byrum og skybrudssikring

Der skal tages stilling til det samlede projektforslag samt frigivelse af anlægsbevilling for skybrudssikring, byrumsforbedringer samt vejgenopretning i Sigurdsgade og sidegader. Forvaltningen vurderer, at projektforslaget lever op til de politiske målsætninger for projektet samt ønsker fra de lokale borgere. Der nedlægges 70 parkeringspladser i forbindelse med realiseringen af projektet jf. tidligere politisk beslutning.

København, igangsættelse af nye gårdhaveprojekter

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der overføres og frigives 6,6. mio. kr. fra Byfornyelsesrammen til etablering af fælles gårdhave for Statholdervej-Tagensvej, samt at der overføres og frigives 1,5 mio. kr. til projektudvikling af tre nye gårdhaveprojekter.

Aarhus, budgetforslag om omfordeling af midler

Der er i det vedtagne budget for 2025 afsat 10 mio. kr. til tiltag i Stavtrup, der skal virke støjreducerende. Socialdemokratiet foreslår, at de 10 mio. kr. nu øremærkes til en samlet indsats mod støj langs Aarhus Syd-motorvejen – herunder på “Viby-siden”. Det skal sikrer en helhedsorienteret tilgang til støjproblematikken på Aarhus Syd-motorvejen og kommer flest mulige borgere til gavn.

Læs også

Ugens udbud og leads: Yderligere 31,5 mio. kr. til kunstgræsbaner i Odense og etablering af 40 vindmøller i Aalborg

Institutionen Region Sjælland, 28 nye erstatningspladser

Den eksisterende bygningsmasse i den sikrede institution Kofoedsminde skal styrkes. På den baggrund foreslås sammenlægning af afdelinger på Højbo samt Skovbo-Syltholm skrinlagt. Der fremlægges i stedet forslag om udbud af byggeri af 28 nye erstatningspladser på Kofoedsminde til godkendelse. Administrationen indstiller, at der afsættes rådighedsbeløb på 195,0 mio. kr.

Aarhus, udviklingsplan for Aarhus Ø

Med udviklingsplanen bliver Aarhus Ø gjort færdig som en selvstændig bydel og vil vokse helt sammen med Aarhus Midtby. Udviklingsplanen omfatter de udbudte områder, Pier 3 samt byggefelterne E, F og G. Planen forholder sig derudover til Pier 2, samt Bernhard Jensens Boulevard, der på strækningen langs Pier 3 foreslås omdannet til handelsgade. Herudover er der afsat økonomi til en parkmæssig opgradering af Jette Tikjøbs Plads.

Relateret indhold