Nu kommer der flere boliger i Greve Kommune. Det står klart efter det 57.100 kvadratmeter store område Hedelunden for nyligt blev solgt til Friheden Gruppen, der vil udnytte en allerede eksisterende stor ejendom på området. Ejendommen blev oprindelig blev opført af Københavns Kommune i 1970’erne som socialpsykiatriske bocenter, men er sidenhen solgt til Greve Kommune og står i dag tom.
De eksisterende bygninger skal ombygges og moderniseres, så de kan blive til attraktive ejerboliger, og borgmester Pernille Beckmann glæder sig både over, at der kommer flere boliger i Greve, og at der nu bliver gjort noget ved området, som gennem længere tid har ligget øde hen:
Det er jo ingen hemmelighed, at det er gået i forfald, men nu bliver det til et pænt område.
Borgmester Pernille Beckmann Greve Kommune
Forfald
– Der er en stor efterspørgsel på boliger i Greve Kommune. Derfor er vi naturligvis glade for salget, som vil omdanne Hedelunden til et flot og attraktivt boligområde. Det er jo ingen hemmelighed, at det er gået i forfald, men nu bliver det til et pænt område, som både pynter i bybilledet og kommer til at skabe værdi for en masse borgere, siger borgmesteren.
Stefan Boll Johansen fra Friheden Gruppen understreger, at målet for byggeriet er at omdanne bygningerne til boliger af forskellig størrelse med en lille have tilknyttet hver bolig og grønne fællesarealer mellem bygningerne.
Også nye boliger
Der vil dog også blive opført nye bygninger i form af rækkehuse i en og to etager samt lejligheder, så de forskellige behov for bolig kan blive dækket
Friheden Gruppen planlægger at bygge og ombygge mellem 220 og 240 boliger. Og det forventes, at det allerede efter nytår vil være muligt at flytte ind i 60 til 80 af boligerne. Renoveringen forventes at løbe over de næste to år.