Operaparken
- Adresse: Ekvipagemestervej 14, 1438 København K
- Byggestart: Oktober 2020
- Færdig: Oktober 2023
- Estimeret budget: 175 mio. kr.
- Bygherre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal
- Byggeleder: JH Holding Rønne
- Arkitekt: Cobe
- Ingeniør: Vita Ingeniører
- Teknisk rådgiver: DBI og Via Trafik en del af Sweco
- Anlægsgartner: OKNygaard
- Omfang: 9.500 kvm, 2 etager. Projektet omfatter etablering af en offentlig tilgængelig park og en parkeringskælder med ca. 300 p-pladser under terræn på den sydlige del af Dokøen. Over terræn opføres op til 1.000 kvm til toiletter og café samt en landskabsbro, der udformes i organiske former og med flere grønne elementer, så den bliver en forlængelse af Operaparken.
- Bæredygtighed: Bæredygtighedstiltag ud over bygningsreglementet
- Kilde: SMART/Byggefakta
Fra på fredag den 27. oktober bliver det muligt at trække vejret dybt ind i Københavns nye, grønne åndehul – Operaparken – midt i Københavns Havn. Parken er tegnet af arkitekterne fra Cobe og får et samlet areal på 21.500 kvm. Så er der også plads til både park med væksthus, en café, toiletter, en landskabsbro og underjordisk parkering til 300 biler i to etager.
Fra parken og parkeringsanlægget er det muligt at komme over til Operaen gennem en overdækket passage.
Der er plantet 600 træer og 70.000 planter fra hele kloden i parken, der består af seks haver fra forskellige steder i verden: Den Nordamerikanske Skov, den Danske Egeskov, den Nordiske Skov, den Orientalske Skov, den Engelske Have og et subtropisk atrium i Væksthuset midt i parken.
Planter, træer, blomster og buske er nøje udvalgt efter deres farvemæssige variation gennem året, og er dertil sammensat med biodiversitet og bæredygtighed for øje. Således holdes parken frodig og grøn via regnvand, der genbruges til vanding, byggemetoden har været skånsom, ligesom der er opsat solpaneler.
Både park og underjordisk parkering er opført af Operaparkfonden, som også er ejer parken og står for driften. Etableringen af Operaparken er gjort mulig via en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.