Munck lander stor aftale med Aarhus Vand

Entreprenørvirksomheden er netop tildelt en seksårig rammekontrakt om projektering og udførelse af drikkevandledninger i Aarhus.
Der er snart arbejde til små 100 mennesker i Munck Forsyningsledningers afdeling i Østjylland som følge af en ny, stor kontrakt. Pressefoto.
Der er snart arbejde til små 100 mennesker i Munck Forsyningsledningers afdeling i Østjylland som følge af en ny, stor kontrakt. Pressefoto.

Som mange andre i branchen oplever man hos Munck Forsyningsledninger stor travlhed.

Senest tilkomne opgave er dog en af de større – nemlig en seksårig rammeaftale med forsyningsvirksomheden Aarhus Vand på nyanlæg og renovering af drikkevandledninger i hele Aarhus-området.

Vi forventer at ansætte op mod 20 nye medarbejdere.

Regionsdirektør Per Jensen, Munck Forsyningsledninger

Aftalen omfatter både projektering, jord- og smedearbejde samt levering af materialer.

– Vi er utrolig glade for igen at have vundet rammeaftalen med etablering af vandledninger for Aarhus Vand. Vi havde rammeaftalen for nogle år tilbage, hvor vi satte stor pris på det gode og tætte samarbejde med Aarhus Vand. Dette samarbejde med Aarhus Vand og samarbejdet med øvrige partnere i Vandpartner 2.0, som partneringssamarbejdet hedder, glæder vi os rigtig meget til at genoptage, fortæller regionsdirektør Per Jensen, som har ansvaret for Munck Forsyningsledningers aktiviteter i Jylland.

Innovation og udvikling i højsædet

Ud over rammeaftalen med udførelse af vandledningsarbejder, består aftalen også af en såkaldt partneringsaftale, som ud over Aarhus Vand blandt andre også omfatter rådgivere, landmålere og entreprenører på andre rammeaftaler.

I dette samarbejde er der opstillet flere partnerskabsmål og strategiske fokusområder inden for blandt andet effektivisering, digitalisering og bæredygtighed.

– Vi ser meget frem til samarbejdet i partneringssamarbejdet “Vandpartner 2.0”, hvor både kulturen, partnerskabsmål og de strategiske fokusområder passer godt ind i det vi gerne vil i Munck Forsyningsledninger. Derfor forventer vi os også rigtig meget af dette samarbejde, hvor vi sammen med andre kan være med til at udvikle forsyningsbranchen i en positiv retning, forklarer Per Jensen.

Vækster i Aarhus

Munck Forsyningsledninger er i forvejen veletableret i det østjyske, hvor der fra afdelingskontoret i Harlev blandt andet udføres både fjernvarmearbejde på en rammeaftale med AffaldVarme Aarhus samt jord, – og anlægsarbejder i forbindelse med fiber- og el-projekter for en lang række forsyningsselskaber i Øst- og Midtjylland.

Med den nyligt indgåede rammeaftale forventer Munck Forsyningsledninger fremadrettet at skulle beskæftige over 100 medarbejdere i Aarhus afdelingen.

– Vi er meget tilfredse med den udvikling vi oplever i Aarhus. Med den nye aftale følger vi vores strategi om at være stærkt repræsenteret, og vDa vi er en virksomhed med rigtig mange dygtige og engagerede medarbejdere, og tilbyder gode arbejdsforhold, er vi fortrøstningsfulde omkring at kunne rekruttere, siger Per Jensen.

Relateret indhold