Om Bygherrebarometeret
- Bygherrebarometeret udgives for at give byggebranchen et større indblik i de projekter, der er på vej, og sikre, at de forskellige aktører i højere grad planlægger og tilrettelægger deres aktiviteter i forhold til den aktuelle udvikling i samfundsøkonomien og bygge- og anlægsbranchen.
- Bygherrebarometeret er udgivet i samarbejde mellem Bygherreforeningen og Byggefakta.
Der er planlagt rekordmange byggeprojekter næste år. Ikke siden finanskrisen har markedet set så høj aktivitet. Det er særligt boligbyggeriet, som er i fremgang – godt hjulpet på vej af vækst i den almene sektor. 3 ud af landets 10 største bygherrer næste år er almene boligorganisationer.
Tallene kommer fra ‘Bygherrebarometeret’, som Bygherreforeningen og Byggefakta udgiver i dag. Barometeret indeholder målinger på bygherrernes prioriteringer og byggeriets udvikling det kommende år, og giver desuden overblik over planlagte byggeprojekter med en samlet sum på over 40 mio. kr. i 2022 inden for bygherretyper, regioner, typer af byggeri samt bæredygtighed.
Desuden ser barometeret ind i den økonomiske udvikling i byggebranchen i forhold til bl.a. virksomhedstyper, beskæftigelse og prisdannelse.
Bygherrebarometeret går også ind og analyserer de aktuelle økonomiske konjunkturer i byggeriet. Og her lurer der måske udfordringer, lyder det fra Bygherreforeningens områdechef, Jesper Malm, der har været med til at analysere de forskellige tal.
– I en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i oktober 2021 melder 47 % af virksomhederne inden for byggeri og anlæg, at de mangler arbejdskraft og 25 % melder om mangel på materialer. En udvikling vi ikke har set siden 2007. Dykker vi ned i forskellige prisindekser, oplever branchen store prisstigninger på bl.a. stål, træ og andre materialer. Desuden er de globale fragtpriser nærmest eksploderet, ligesom vi har rekordmange beskæftiget i branchen. Disse faktorer leder helt naturligt til prisstigninger, fortæller områdechefen.
Økonomien kan blive presset
Direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, er enig:
– Vi ser ind i en situation med højere priser båret af mangel på arbejdskraft og høje materialepriser på udvalgte områder. Det er også den melding, vi får fra vores medlemmer. Og det truer naturligvis de høje forventninger til byggeriet. Hvor det private måske har mulighed for at vælte øgede omkostninger over på kunderne, så vil det være svært for det offentlige og det almene at møde det høje prisniveau. Det kan dæmpe de høje forventninger og udskyde mange af de store projekter. Alternativt skal der findes ekstra finansiering.
Men det kan også skabe udfordringer for nogle af de mange andre ambitioner, som fylder i byggeriet. Herunder ambitioner i forhold til den grønne omstilling, fortæller direktøren.
– Alt andet lige kræver den grønne omstilling særlige indsatser og initiativer. Og det er ekstra svært når budgetterne er pressede af historisk høje priser.
Bekymring i den almene sektor
Rolf Andersson, byggedirektør for KAB, der ser ud til at blive landets største bygherre næste år, fortæller, at det er en svær situation. Han oplever at prisstigninger presser både nybyggeri og renoveringsprojekter.
– Vi risikerer at måtte opgive vigtige og spændende byggeprojekter. Eller udskyde til markedet er normaliseret. Alternativt skal der jo tilvejebringes mere finansiering. Og i vores sektor skal den vedtages politisk, fortæller han.
Han oplever dog, at der fra politisk hold er en anerkendelse af, at det er for dyrt at bygge nogle steder i landet med dyre byggegrunde. Der er en stor velvilje for at sikre, at der bygges flere billige boliger. Men han er selv bekymret for prisstigningernes betydning for den grønne omstilling.
– Vi ser en enestående politisk anerkendelse af behovet for flere almene boliger, men også at vi samtidig kæmper med økonomiske udfordringer når projekterne skal realiseres. Især hvis vi samtidig skal styrke den grønne omstilling med projekterne. Vi har viden og ambitioner der kan føre os et godt stykke af vejen mod målet om 70 pct. CO2 reduktion, men vores økonomi udhules dagligt af materialemangel og deraf følgende prisstigninger, siger Rolf Andersson.
Læs mere under billedet…
Det højeste niveau vi har målt
Marketing- og kommunikationschef Mette Linneboe Pedersen fra Byggefakta, der står bag tallene, der står bag barometeret, giver følgende karakteristik om den forventede udvikling i 2022:
– Vi ser en stor vækst generelt i pipeline til næste år på 14 % siden sidste år og vi ender på 140 mia. kr. plus aktiviteterne på Femernforbindelsen på 10 mia. Selvom vi ved, at det ikke er alt som bliver igangsæt i 2022, så er det alligevel det højeste niveau, vi har målt. Mest markant er selvfølgelig væksten på boliger. Bl.a. trukket af den almene sektor, som står overfor nogle meget store renoveringsprojekter i kølvandet på regeringens beslutning om at omdanne boligområder på den såkaldte ghettoliste.
– Og vi kan endda se frem til endnu flere projekter i denne sektor, da der er flere politiske initiativer på vej i forhold til at skaffe flere billige boliger, fortæller Mette Linneboe Pedersen, der også ser andre spændende tendenser og nævner bl.a. logistikcentre, feriecentre og plejehjem som højdespringere i årets barometer.
Udpluk fra Bygherrebarometeret
– Byggeriet kan se frem til et meget højt aktivitetsniveau i 2022 med en stigning på hele 17 % på de store byggeprojekter over 40 mio. kr. Det er rekordniveau siden finanskrisen.
– Der er særligt tryk på boligbyggeri (båret af det almene) i omegnskommunerne omkring København.
– Langt det meste byggeri planlægges øst for Storebælt. Særligt er der fart på i Region Hovedstaden, hvor der især er gang i boligbyggeriet i omegnskommunerne uden for København.
– Der sker forskydninger i det offentliges prioriteringer af velfærdsbyggeri. Skole- og uddannelsesbyggeri falder en del, mens der skal bygges flere plejehjem.
– Inden for erhvervsbyggeri er der vækst i logistik-, transport- og distributionscentre
– Kraftig vækst i Nordjylland, der primært er båret af solcelleanlæg.