Cirklen er sluttet – Helsingørs nye genbrugsplads er klar

Genbrugspladsen har fokus på kvalitetsløsninger, cirkulær økonomi og brugervenlighed - og er en nøglespiller i fremtidens klimavenlige forbrug.
Fotos: Jonathan Grevsen.
Fotos: Jonathan Grevsen.

Lidt uden for Helsingør er byens nye genbrugsplads klar til at tage skraldet. En genbrugsplads som følger samme bæredygtige spor, som en række af de senere års øvrige pladser. Nu fokuseres der ikke bare på at komme af med affaldet mest effektivt, men på at få indsamlet, sorteret og genanvendt affaldet på den bedst måde.

Tidens nye genbrugspladser er omdrejningspunkter i den nye cirkulære økonomi, og de indrettes med klimaoptimeret processer og bygninger. Genbrugspladsen på Energivej er den nye generation genbrugsplads.

– Vi er meget begejstrede for projektet og er glade for at kunne se den flotte genbrugsplads stå færdig. Pladsen vil gøre det meget nemmere for kunderne at sortere affald på en mere miljørigtig måde. Samtidig får vi et hus kun til genbrug af ting og sager. Det gør, at vi kan fastholde ressourcer i kredsløb og kan undgå nyproduktion. På den måde mindsker vi CO2-udledningen, siger Forsyning Helsingørs bestyrelsesformand, Jens Bertram.

Pladsen på Energivej er cirkelrund og det er der en god praktisk grund til. Det cirkulære design skal gøre det nemmere for brugerne at blive til de rigtige affaldscontainere.

Det overordnede mål er at skabe bedre og mere brugervenlig affaldssortering – og dermed også gøre en forskel for miljøet.

Genbrugspladsen er også et af de projekter, som skal være med til at sikre mere genanvendelse og genbrug i Helsingør Kommune. Det er NCC, der har været totalentreprenør på projektet, mens arkitektfirmaet Friis Andersen har stået for udformningen.

Byggeriets areal dækker ca. 11.300 m2, med et bygningsareal på ca. 530 m2.

Relateret indhold