Folehavebroen
- Cykel- og gangbroen bliver 5,5 meter bred og 137 meter lang med et frit spænd over Folehaven på 42 meter, bestående af det 32 meter lange brofag mellem de tilstødende brofag, som i hver side går fem meter ud over understøtningen.
- Folehavebroen har et anlægsbudget på 42 mio. kroner.
- Københavns Kommune er bygherre, Cowi er ingeniør, Dissing + Weitling er arkitekter, landskabsarkitekter er Kragh & Berglund.
- Hovedentreprenør er Bladt Industries.
- Folehavebroen forventes at stå færdig i første kvartal 2020, hvor den vil blive officielt indviet.
Et 32 meter langt og 42 ton tungt brofag skulle have været på plads i løbet af 13 timer fra lørdag aften til søndag formiddag hen over Holbækmotorvejen i Valby. Men monteringen har trukket ud, og tirsdag morgen er man stadigvæk ikke færdige med monteringen.
Derfor er motorvejens højre vognbane i begge retninger spærret.
https://twitter.com/trafikhovedstad/status/1206807313513897984
– Selve brofaget er løftet på plads, men det tager desværre længere tid, end vi regnede med at få fastmonteret brofaget ude i siderne, siger senior projektleder Lennart Lynge Larsen fra Bladt Industries, ifølge TV2 Lorry, i en pressemeddelelse.
Dagens Byggeri har talt med Bladt Industries, om hvorfor arbejdet har trukket ud. Her henviser man til Københavns Kommune, hvor presseafdelingen i skrivende stund arbejde for at få fat i en, som kan udtale sig.