Bach Gruppen planlægger 5000 kvadratmeter etagebyggeri

Ny lokalplan er godkendt, nu skal byrådet tage stilling til projektet, inden det kommer i høring.
Den potentielt kommende byggegrund ligger ved Gl. Århusvej i Viborg. Illustration: Bach Gruppen.

Den danske byggekoncern, Bach Gruppen, har store planer for et område tæt ved Søndersø i Viborg.

Her vil de bygge ’Søbrinken’, et etagebyggeri med 300 kvm erhverv, 35 boliger og i alt 5.000 kvm byggeri.

Det skriver Viborg Folkeblad.

– Samlet set er vores overordnede tanke at skabe attraktive boliger og erhverv, der indgår i det samlede udtryk for området – både for så vidt angår omgivelserne i form af andre bebyggelser og nærheden til Søndersø. Her bruger vi i det konkrete projekt især terrasseringer som et redskab, til at indgå i helheden, siger Martin Rasmussen, direktør i Bach Gruppen, i artiklen.

Der vil være mulighed for parkering under bygingen. Illustration: Bach Gruppen.

En stor bygning bestående af tre bygningsklodser, hvor de gradvist stiger i højde, så den sydliggende klods er 11 meter og den nordliggende 18 meter. Alle med udsigt over Søndersø.

Byggeprojektet er godkendt i lokalplanen. Nu mangler byrådet at tage stilling, inden projektet så skal i høring.

Relateret indhold