1.000 boringer: Nu skal jordbunden til ny motorvej undersøges

Vejdirektoratet indleder de første geotekniske undersøgelser langs den kommende Midtjyske Motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Borearbejdet udføres på udvalgte steder langs den planlagte motorvejskorridor. Foto: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet går nu i gang med de første geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene på strækningen mellem Klode Mølle og Løvel.

Arbejdet begynder her i juni og fortsætter frem til oktober.

Læs også

Kommuner kan hente stor energigevinst ved lille milliardinvestering

Undersøgelserne er en vigtig del af forberedelsen af den nye motorvej og skal give viden om jordens egenskaber dér, hvor motorvejen skal anlægges.

De første undersøgelser omfatter 49 boringer fordelt langs hele den kommende motorvejsstrækning.

Flere undersøgelser venter

De aktuelle undersøgelser er de første af flere planlagte undersøgelser langs strækningen.

Senere på året følger yderligere geotekniske undersøgelser, som skal give mere detaljeret viden om jordbundsforholdene, og dermed om de forhold, som motorvejen skal bygges i.

Læs også

Se listen: Trecifret millionbeløb til vejforbedring i hele landet – ét projekt får en tredjedel

De fleste undersøgelser vil være fordelt langs vejstrækningen, mens de resterende undersøgelser vil fokusere på de kommende bygværker, som broer og andre konstruktioner.

I alt skal der som minimum laves en undersøgelse pr. 100 meter. Dertil kommer flere boringer omkring broer samt til- og frakørselsanlæg.

Med en strækning på 43,6 kilometer og fem til- og frakørselsanlæg samt flere broer vil der derfor forventeligt blive tale om i alt ca. 1.000 boringer.

Læs også

Motorvejsudbygning færdig et år før tid

Undersøgelserne analyseres grundigt i et laboratorium, og resultaterne vil blandt andet blive brugt til at fastlægge funderingsforhold og dimensionere de anlæg, der skal opføres som en del af motorvejsprojektet.

Relateret indhold