Olav de Linde-tårn rykker nærmere

Det århusianske byggefirma vil opføre landets højeste kontorhus ved filmbyen på havnen i Aarhus.
Det 146 meter høje kontorhus Mindet. Visualisering. C.F. Møller.
Det 146 meter høje kontorhus Mindet. Visualisering. C.F. Møller.

Selv om flere naboer har protesteret over ejendomsselskabet Olav de Lindes planer om et 146 meter højt kontorhus, Mindet, ved inderhavnen i Aarhus, så er projektet rykket et lille skridt nærmere.

Den tidligere DLG-bygning på hjørnet af Mindet 6 og Sydhavnsgade ligger til grund for projektet, som er tegnet af C.F. Møller. Projektet drejer sig om en renovering af den nuværende hvide lave bygning samt et kontorhus oven på. I alt bliver der i projektets nuværende form 43.000 kvadratmeter, hvoraf de 38.000 er nybyggede i højhusets små 40 etager.

Ifølge JP Aarhus kommer entreprisen på projektet snart i et tidligt udbud, så man kan skyde sig mere præcist ind på økonomien i projektet. Samtidig er man i gang med de indledede faser til et lokalplanforslag, og forventningen hos ejendomsselskabet er, at byggeriet kan påbegyndes i 2021.

Relateret indhold