Nyt liv til gamle stationer

De bedste forslag til nye funktioner i lukkede stationsbygninger blev hædret tirsdag ved Collies Award 2015.
Transportminister Magnus Heunicke lykønsker her Andy Minchev fra Kunstakademiets Arkitektskole og Anne Nielsen fra RUC med deres anden præmie på 15.000 kroner. De øvrige vindere i baggrunden. Foto: Mie Schmidt Lorenzen.
Transportminister Magnus Heunicke lykønsker her Andy Minchev fra Kunstakademiets Arkitektskole og Anne Nielsen fra RUC med deres anden præmie på 15.000 kroner. De øvrige vindere i baggrunden. Foto: Mie Schmidt Lorenzen.

Tirsdag kunne Magnus Heunicke overrække i alt 75.000 kroner til de tre bedste forslag til, hvordan man i fremtiden kan aktivere nogle af de nu lukkede stationsbygninger i Danmark.

Colliers International lancerede i starten af året idékonkurrencen Colliers Award 2015 i samarbejde med DSB Ejendomme, hvor studerende fra hele landet blev bedt om deres forslag. Idéerne var mange og inspirerende, og i alt seks grupper blev udvalgt til at arbejde videre med deres idéer, inden dommerkomitéen skal udvælge de endelige vindere.

Tre præmier

To projekter måtte dele førstepladsen og fik hver 30.000 kroner. Det er:

Marc Vestergård Kristiansen, Emil Hovedskov Pelsen og Allan Virenfeldt Hansen med forslaget “DSB STAY” – fra Aalborg Universitet.

Desuden Nicolai Duedahl Hende med forslaget “Smag på Danmark” – fra Aarhus Arkitektskole.

Andenpræmien på 15.000 kroner gik til Anne Klit Nielsen og Andy Minchev med forslaget “Naturstation Sorø”- fra Roskilde Universitet og Københavns Kunstakademi.

Colliers International og DSB Ejendomme takker alle, der har deltaget i konkurrencen, diskuteret den og skrevet om den. I år voksede konkurrencen sig mere end tre gange så stor som i 2014.

Relateret indhold