JAJA tegner hotel for Freja

Statens ejendomsselskab ønsker at etablere større hotel i Cortex Park i Odense tæt ved blandt andet det kommende supersygehus.
Cortex Tower kommer til at ligge centralt i bydelen som en indgangsport til Cortex Park og Campus Odense. Visualisering: JAJA architects.
Cortex Tower kommer til at ligge centralt i bydelen som en indgangsport til Cortex Park og Campus Odense. Visualisering: JAJA architects.

I Campus Odense med blandt andet Forskerparken, det nye supersygehus og Syddansk Universitet vil det være en god ide at opføre et stort hotel. Det mener i hvert fald Freja Ejendomme, der har fået JAJA Architects til at tegne et forslag til et kommende hotel i Cortex Park, Odense. Det er der kommet et super flot og inspirerende prospekt ud af.

JAJA architects har givet tre bud på, hvordan hotellet på godt 17.000 kvadratmeter kan udformes. Prospektet er bygget op som et mulighedsstudie, der beskriver og visualiserer den unikke mulighed for etablering af hotel i Cortex Park.

Tre funktioner

Cortex Tower kommer til at ligge centralt i bydelen som en indgangsport til Cortex Park og Campus Odense. Hotellet henvender sig til en bred gruppe af gæster lige fra gæsteforskere og iværksættere til pårørende til patienter indlagt på Nyt Odense Universitetshospital. Derfor består hotellet af tre forskellige dele: et traditionelt hotel, et patienthotel og hotellejligheder. Alle bruger den samme lobby, caféområde og restaurant.

Det traditionelle hotel har 195 værelser og henvender sig til forretningsrejsende, iværksættere og andre på besøg i Campus Odense i kortere tid. Patienthotellet knytter sig til Nyt Odense Universitetshospital og har 125 værelser til pårørende og patienter, som kan bo her før, under og efter en indlæggelse. Endelig er der 40 hotellejligheder, der retter sig mod gæsteforskere og undervisere på universitetet, læger og andre tilknyttet hospitalet.

Hotellet består af tre forskellige dele: et traditionelt hotel, et patienthotel og hotellejligheder. Alle bruger den samme lobby, caféområde og restaurant. Visualisering: JAJA architects.
Hotellet består af tre forskellige dele: et traditionelt hotel, et patienthotel og hotellejligheder. Alle bruger den samme lobby, caféområde og restaurant. Visualisering: JAJA architects.

Relateret indhold