Sætter gang i nyt domicil til salg af militærudstyr

I Svenstrup ved Aalborg har AP Ejendomme og totalentreprenøren Raundahl & Moesby netop sat gang i opførelsen af Precision Technic Defences nye hovedkontor.
Foto: Anja Schønwandt.
Foto: Anja Schønwandt.

Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, taget første spadestik til et nyt hovedkontor til Precision Technic Defence Group.

AP Ejendomme bliver ejer af ejendommen og har indgået en lang lejeaftale med den internationale Aalborg-virksomhed, der sælger forsvars- og militærudstyr til en række lande, som Danmark samarbejder med.

Byggetilladelsen er på plads, og byggeriet forventes at være afsluttet om 14 måneder.

Velbeliggende grund

– Det er lykkes virksomheden at finde en velbeliggende grund tæt på deres nuværende placering, hvilket fra begyndelsen har været ønsket. Det er et spændende projekt, som vi ser frem til at arbejde videre med sammen med Precision Technic Defence og Raundahl & Moesby, siger adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

Illustration: Arkitektfirmaet Nord.
Illustration: Arkitektfirmaet Nord.

– Med spadestikket som startsignal til byggeriet vil vi skabe nogle moderne rammer for Precision Technic Defence, som, vi er sikre på, vil komme både medarbejderne og virksomheden til gode. Ligesom de øvrige erhvervsejendomme vi opfører, så vil ejendommen som minimum blive certificeret iht. DGNB-guld, uddyber han.

Adgangsbilletten

Det nye hovedkontor vil rumme ca. 70 % kontor- og konferencefaciliteter og 30 % lager og elektronikværksted. Derudover får virksomheden udvendige opbevaringsfaciliteter til forskellige militærkøretøjer, og ejendommen bliver sikkerhedsgodkendt i overensstemmelse med højeste standarder.

– Adgangsbilletten til denne opgave var at tilrette projektet inden for en given projektøkonomi. Dog uden at gå på kompromis med kvalitet, og uden at lejeren ville opleve forringelser af projektet. I tæt samarbejde mellem lejeren og vores Teknik og Design-afdeling lykkedes det os at ramme en endelig og særdeles god løsning, siger adm. direktør i Raundahl & Moesby, Carsten Raundahl.

Relateret indhold