Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser en vækst i antallet af svanemærkede byggerier på 17 % sidste år. Dermed er der nu godt 32.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Norden, mens 45.000 nye på vej.
Med det stadigt store energiforbrug og affaldsmængderne, som byggeriet står for, ser det nordiske miljømærke dog et endnu større potentiale og hæver derfor nu ambitionsniveauet.
Læs også: ‘Højt kvalitetsniveau’, lød det. Nu er luksuslejlighederne ramt af fugt, skimmel og utætheder
Det forklarer direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen:
– Med de nye krav får bygherrer og entreprenører et endnu stærkere værktøj til at bidrage til den grønne omstilling, og derfor forventer vi også, at den markante vækst, som vi har set de seneste år, vil fortsætte. Især fordi det nu også bliver muligt at certificere kontorbyggeri med Svanemærket, hvilket markedet længe har efterspurgt.
De nye krav omfatter bl.a.:
– Lavt energiforbrug (brugsfase), der er minimum 10 % bedre end NZEB (nær nul energi-bygninger).
– En klimaberegning for alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet. Klimaberegningen skal overholde en grænseværdi på 10,5 Kg CO2 eq/m2, der er strengere end lovgivningens krav på 12 Kg CO2 eq/m2.
– Fugtkontrol, krav til dagslys og minimeret udsættelse for skadelige kemikalier.
– Miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber ved kemikalier, der bliver brugt i både byggematerialer og kemiske byggeprodukter.
– En materiale-logbog til at sikre sporbarhed på de materialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet.
– Foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden.
– Kontrol af byggeprocessen.
Strengere grænseværdi end lovgivningens krav
I forhold til det nye afsnit om klima uddyber Stinus Kappel Andersen, der er seniorkonsulent og nordisk produktansvarlig i Miljømærkning Danmark:
– Her er bl.a. krav om, at alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet, skal have en klimaberegning, der overholder en strengere grænseværdi end lovgivningens krav. Der er også krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium.
Læs også: Investorer afviser: Brøndby Strand får ikke 5 nye højhuse
Han fortæller videre:
– Kravene omfatter nye områder som designprincipperne for demontering og tilpasningsevne samt tilbagetagningssystemer for producenter. Der er fortsat også krav om, at der skal udarbejdes en materiale-logbog for at sikre sporbarhed på de byggematerialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet. Derudover er langt de fleste byggematerialer omfattet af strenge kemikaliekrav, bl.a. for at lette fremtidens genanvendelse. Endelig er der er krav til byggeaffald, der fremmer genbrug, genanvendelse og anden materialegenvinding.
Læs også: Dansk-svensk makkerpar gør nyt nærsygehus til grønt mødested
Svanemærkets nye krav er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger.
Byggeriet står for omkring 40 % af det samlede energiforbrug og 40 % af materialeforbruget. Hertil kommer enorme mængder affald, der i Danmark udgør mere end 40 % af den samlede affaldsmængde.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';