MT Højgaard nedjusterer forventningerne

Entreprenørgiganten har det stadig svært. Trods en stigning i omsætningen og god ordreindgang er resultat for seneste kvartal i bund.
Fortsat god ordreindgang, men udskudte projekter fortsatte i tredje kvartal med at påvirke resultatudviklingen. Foto: Torben Jastram.
Fortsat god ordreindgang, men udskudte projekter fortsatte i tredje kvartal med at påvirke resultatudviklingen. Foto: Torben Jastram.

Da MT Højgaard for cirka tre måneder udsendte regnskabsmeddelelse efter 2. kvartal, havde man sænket forventningerne til årets samlede driftsresultat til 225 millioner kroner. Og nu har et skuffende 3. kvartal sendt forventninger endnu længere ned – forventningerne til årets driftsresultat før særlige poster er i dag justeret helt ned på 75 millioner kroner.

Omsætningen steg i kvartalet men endte alligevel lavere end forventet – ifølge MT Højgaard-koncernen fordi man havde en række udskudte projektopstarter.

Det er ærgerligt, at vi har haft en negativ udvikling på nogle enkeltstående projekter, men disse er nu adresseret og håndteret.

Adm. koncerndirektør Torben Biilmann MT Højgaard

Til gengæld regner koncernen med at have en markant højere omsætning i fjerde kvartal, som især er afhængig af planlagte afleveringer af egenudviklede byggerier. Det betyder, at man forventer at have på en samlet omsætning for året på 6,8 milliarder kroner.

Gode tider kommer

Desværre lykkedes det ikke for MT Højgaard at overføre de forholdsvis gode tal i toplinjen til bundlinjen. Kvartalets driftsresultat er et underskud på 4 millioner kroner, hvilket giver et samlet underskud år til dato på 23 millioner kroner.

– Det er ærgerligt, at vi har haft en negativ udvikling på nogle enkeltstående projekter, men disse er nu adresseret og håndteret. Når der ses bort fra de udskudte projektopstarter samt det faktum, at der i 2015 var større aktivitet i Greenland Contractors, var der i perioden en underliggende organisk vækst primært drevet af koncernens aktiviteter inden for byggeri med tilhørende god ordreindgang og ordrebeholdning, som lover godt for de kommende perioder, siger administrerende koncerndirektør Torben Biilmann.

VDC-fremtid venter

Direktøren ser lysere på fremtiden, blandt andet i forhold til brugen af VDC.

– En del af årsagen til de udskudte opstarter er, at vores kunder nu ønsker at indgå et tættere samarbejde om projekterne tidligt i processen og udnytte vores digitale værktøjer til at skabe et nøjagtigt billede af projektet inden byggestart. Den proces tager i nogle tilfælde længere tid, fordi den samtidig gør op med den mere traditionelle måde at udbyde projekter på. For eksempel gør vi i dag brug af VDC og BIM værktøjer allerede i tilbudsfasen, hvilket giver større klarhed om økonomien for alle parter fra det øjeblik en ny opgave vurderes og aftales, siger han.

Relateret indhold