Tal fra undersøgelsen
- – 50 procent af de adspurgte bruger mere end 6 timer udendørs om ugen fx i forbindelse med arbejde.
- – 38 procent svarer at de sjældent eller aldrig beskytter sig mod solen.
- – 34 procent svarer “ja, altid” eller “ja, ofte” til, om de beskytter sig mod solen i forbindelse med udendørs arbejde eller fritidsaktivitet udenfor i sommerperioden.
- – Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Euromelanoma i perioden den 26/02 – 03/03. Undersøgelsen bygger på i alt 1.018 repræsentative besvarelser, hvoraf respondenten opholder sig 3+ timer i solen, alder 25+.
Danskerne skal til at tage solen seriøst, ikke kun når de er på ferie, men også hvis arbejdsdagen foregår udendørs. I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget på vegne af Euromelanoma, viser, at mange danskere glemmer at bruge solbeskyttelse til hverdag. 38 procent af de adspurgte, som opholder sig mere end tre timer udenfor om ugen, svarer nemlig, at de sjældent eller aldrig bruger solbeskyttelse i forbindelse med arbejde. Eksempelvis på en byggeplads.
Undersøgelsen viser, at kun en tredjedel husker at bruge solbeskyttelse regelmæssigt, på trods af, at de opholder sig tre timer eller mere udendørs om ugen. En af grundene er illusionen om oparbejdelse af en naturlig kulør, hvorfor mange derfor tror, man ikke bliver forbrændt.
At så betydelig en procentdel glemmer solbeskyttelse er et enormt problem, da forekomsten af kræft er særlig stor hos folk, der har opholdt sig meget udenfor, bl.a. på grund af arbejde. Det gælder for både almindelig hudkræft og modermærkekræft.
Ulrikke Lei overlæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital
– Det er en udbredt misforståelse, at mene, der er noget, der hedder en “naturlig kulør”. Er man meget udenfor, eksempelvis på grund af sit arbejde, er solbeskyttelse ekstremt vigtigt. Brunfarvning er blot hudens forsøg på at beskytte sig mod de skadelige effekter af solen, fortæller Ulrikke Lei, der er overlæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital, og tilføjer:
– At så betydelig en procentdel glemmer solbeskyttelse er et enormt problem, da forekomsten af kræft er særlig stor hos folk, der har opholdt sig meget udenfor, bl.a. på grund af arbejde. Det gælder for både almindelig hudkræft og modermærkekræft.
Over skyerne skinner solen altid
De folk, der arbejder mere end tre timer uden for på en uge, skal blive bedre til at bruge solbeskyttelse i hverdagen – også når solen ikke skinner fra en skyfri himmel. 65 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de sjældent eller aldrig bruger solbeskyttelse ved overskyet vejr. Ifølge Ulrikke Lei, er det en farlig tendens, da skyerne skaber en falsk tryghed.
– Når det er overskyet, blokerer skyerne for de infrarøde stråler. Det medfører, at solen ikke varmer så meget, som hvis det havde været skyfrit, og man får derfor et falsk indtryk af, at den ikke “brænder” så meget. Skyer kan blokere op til 25 procent af solens UV-stråler, men størstedelen vil fortsat slippe igennem, siger Ulrikke Lei og uddyber:
– Så hvis man bruger mange timer udendørs på grund af sit arbejde, så er brug af solbeskyttelse er altså også nødvendig, selvom der er skyer på himlen.
Advarslerne gælder alle aldersgrupper, men især de ældre skal have et ekstra puf. Analysen viser, at når man runder de 50 år, kniber det med at huske solbeskyttelse. Mere end hver tredje i den aldersgruppe beskytter sig aldrig mod solen, når de opholder sig udenfor i sommerperioden. Det er et stort problem, som kræver øget opmærksomhed, mener Ulrikke Lei:
– Forekomsten af kræft stiger med alderen. Efter et langt arbejdsliv, hvor man har været udsat for meget soleksponering, er det fortsat vigtigt at huske solbeskyttelse. Derudover har mænd generelt højere dødelighed af hudkræft og modermærkekræft, da de kommer senere til lægen, og derfor har sværere sygdom, når den opdages. Derfor skal man huske at få tjekket eventuelle hudforandringer i tide.