Phønix Tag får ny direktør

Erik Møbius, der forlod Dansk Håndværk, er ny mand i direktørstolen hos det store tagfirma. Nu skal han smage sin egen medicin.
Der er eftrespørgsel på grønne tage, konstaterer Phønix Tag. Foto: phonixtag.dk
Der er eftrespørgsel på grønne tage, konstaterer Phønix Tag. Foto: phonixtag.dk

Phønix Tag København har fået en ny administrerende direktør, Erik Møbius, der er tidligere direktør i Dansk Håndværk. Phønix Tag har cirka 30 ansatte.

Erik Møbius siger til Dagens Byggeri, at han ser frem til at komme over i det private erhvervsliv efter i mange år at have været i organisationsverdenen:

Det er en stor forskel, efter at jeg i mange år har rådgivet de små og mellemstore virksomheder i deres dagligdag. Nu skal jeg smage min egen medicin.

Adm. direktør Erik Møbius Phønix Tag

– Det er en stor forskel, efter at jeg i mange år har rådgivet de små og mellemstore virksomheder i deres dagligdag. Nu skal jeg smage min egen medicin. Det bliver en stor oplevelse at stå på egne ben og selv sørge for, at ordrerne kommer ind, og at firmaet fungerer optimalt. Der er fortsat lidt efterveer af krisen, men nu er vendingen ved at ske, siger Erik Møbius til Dagens Byggeri.

Energioptimering

Han peger ikke mindst på den stigende fokus mod energioptimering og noterer sig, at der er efterspørgsel efter grønne tage:

– Det har ikke mindst en fantastisk effekt på regnvandet, hvor det opsuger det meste af vandet og forsinker resten, inden det ryger i kloakken. Man kan forestille sig en situation, hvor der ved nyopførelse eller renoveringer skal være grønne tage på alle offentlige bygninger. Der er gode erfaringer fra Chicago, hvor man i større og større udstrækning bruger grønne tage som klimaskærm, siger Erik Møbius.

Erik Møbius er tidligere direktør for Dansk Håndværk. Nu er han adm. direktør for Phønix Tag. Arkivfoto.
Erik Møbius er tidligere direktør for Dansk Håndværk. Nu er han adm. direktør for Phønix Tag. Arkivfoto.

Relateret indhold