Nyt stort kollegium går i jorden Aarhus

Med opførelsen af det nye Åbykollegium med 202 boliger rykker byggeriet i det nye brokvarter et gear op.
Nu er opførelsen af Åbykollegiets 202 boliger gået i gang i Aarhus.
Nu er opførelsen af Åbykollegiets 202 boliger gået i gang i Aarhus.

Opførelsen af Åbykollegiets 202 boliger er netop gået i gang i Aarhus. Kollegiet kommer til at markere indgangen fra vest til den nye bydel med et brokvarter, som vil strække sig fra Åby Skole til Godsbanearealerne. Området forvandles i de kommende år fra erhvervsområde til en bydel med mange forskellige boligtyper, herunder almene boliger og ungdomsboliger. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, fortæller, at de 202 ungdomsboliger bliver en vigtig del af det nye område.

Byggeriet af de 202 ungdomsboliger betyder, at bydelen får en god og varieret beboersammensætning.

Kristian Würtz Rådmand, Teknik og Miljø

– Aarhus er en attraktiv studieby, og det stiller store krav til os. Med de nye ungdomsboliger får flere studerende mulighed for at bo i en god studiebolig i et bynært og attraktivt kvarter. Samtidig betyder byggeriet af de 202 ungdomsboliger, at bydelen får en god og varieret beboersammensætning, siger Kristian Würtz.

Det er Kollegiekontoret, der opfører boligerne, og Kollegiekontorets formand René Skau Bjørnsson glæder sig over byggeriet af flere årsager.

– Vi får med Åbykollegiet nye, attraktive boliger, som imødekommer de studerendes efterspørgsel på alle måder. Lejligheder i høj kvalitet med gode faciliteter og en beliggenhed tæt på byen og flere uddannelsesinstitutioner er topprioritet, og her lykkes det til fulde. Samtidig bliver det en smuk bebyggelse i gedigne materialer, som udstråler høj kvalitet, siger René Skau Bjørnsson.

Det er JCN Bolig, der opfører kollegiet til 141 millioner kroner, og Åbykollegium forventes at stå færdigt i juni 2018.

Relateret indhold