Brug gips som vindspærre

Weather Defence hedder en ny gipsplade, som er udviklet til brug som vindbeskyttelsesplade.
Siniat Weather Defence blev præsenteret på Byggeri '16. Foto: Siniat.
Siniat Weather Defence blev præsenteret på Byggeri '16. Foto: Siniat.

En gipsplade til udendørs brug? Det lyder ikke som en langtidsholdbar løsning, men sådan forholder det sig med gipspladen Weather Defence fra virksomheden Siniat, som fungerer som vindspærre.

– Siniat Weather Defence er den første gipsbaserede vindbeskyttelsesplade, der har opnået SP certificering og en teknisk godkendelse fra SINTEF. Weather Defence anvendes som vindbeskyttelsesplade i ydervægskonstruktioner, facader m.m. Pladen fås i 900 mm og 1200 mm bredde. Tykkelsen er 9,5 mm, forklarer Tom Slåttvik, teknisk chef for de nordiske lande hos Siniat.

Pladen blev præsenteret for første gang på Byggeri ’16, hvor den blev vist frem på standen hos den danske virksomhed BMC, der markedsfører og sælger byggematerialer i Danmark og Norge. Det har de gjort siden 1987, og i dag fremstår de som en betydelig leverandør af byggevarer.

Håndteres som gips

Weather Defence er således nyeste skud på stammen, og den rummer et væsentligt potentiale både herhjemme og globalt. Den kan monteres på såvel træ- som stålunderlag, og for optimal vindtæthed tapes samlingerne.

Pladen er en såkaldt H1 plade med meget lav vandabsorption. Og da pladen ifølge producenten samtidig er 100 procent resistent mod råd/svamp, betyder det, at pladen kan stå eksponeret for vind/vejr uden klimaskærm i op til 12 måneder uden at tage skade.

Brandmæssigt holder Weather Defence den højeste klasse A1.

Weather Defence har yderligere den fordel, at den håndteres som en almindelig gipsplade. Den skæres og knækkes på sædvanlig vis uden brug af mekanisk værktøj. Den vejer i øvrigt blot 8,5 kg/m2, hvilket letter håndtering og montering.

– Den er et nyt alternativ til MgO-pladerne. Målgruppen vil typisk være elementhusproducenter, og dem er vi allerede i kontakt med, siger Jan Sixten, indkøber hos BMC Danmark A/S.

Weather Defence kan ifølge producenten kombineres med mange forskellige facadebeklædninger som fx isolerende facadesystemer, hvor pladen fungerer som isoleringsunderlag, og i facadesystemer eller som beklædninger af murværk, hvor den fungerer som en vandafvisende barriere.

Pladen er en såkaldt H1 plade med meget lav vandabsorption. Og da pladen ifølge producenten samtidig er 100 procent resistent mod råd/svamp, betyder det, at pladen kan stå eksponeret for vind/vejr uden klimaskærm i op til 12 måneder uden at tage skade. Foto: Siniat.
Pladen er en såkaldt H1 plade med meget lav vandabsorption. Og da pladen ifølge producenten samtidig er 100 procent resistent mod råd/svamp, betyder det, at pladen kan stå eksponeret for vind/vejr uden klimaskærm i op til 12 måneder uden at tage skade. Foto: Siniat.

Relateret indhold