God akustik med trumf på det visuelle

En ny type akustisk væg- og loftsbeklædning fra svenske BAUX, fremstillet af organiske og miljøvenlige materialer, skaber vellyd og godt indeklima.
Pressefoto.
Pressefoto.

Kreativitet og funktionalitet er ligeværdige størrelser for idémagerne bag BAUX, der er på banen med en innovativ kollektion af akustikplader, fremstillet af miljøvenlige og genanvendelige materialer.

Med afsæt i et velkendt og afprøvet byggemateriale, udviklet og fremstillet af Träullit, har BAUX føjet nye dekorative og funktionelle elementer til blandingen af træuld, cement og vand. Den svenske virksomhed er i Danmark er repræsenteret af Kapitel2, har kort fortalt gjort det traditionelle byggemateriale mere sexet. Designerne har udviklet en stor kollektion af fleksible væg- og loftselementer i et hav af farver, former og formater.

Med akustikmosaikkerne fra BAUX er det nu muligt at reducere rumstøj samtidig med, at man føjer et dekorativt element til indretningen.

Medindehaver Christian Skriver Kapitel2

– Akustikken er en af de helt store temaer i alle byggeprojekter og renoveringer. Med akustikmosaikkerne fra BAUX er det nu muligt at reducere rumstøj samtidig med, at man føjer et dekorativt element til indretningen. Mosaikkerne er også fugt- og klimaregulerende. De opmagasinerer varmen i rummet og frigiver den igen når temperaturen falder, og sikrer dermed et lavt energitab. Materialernes høje PH-værdi sikrer samtidig fliserne mod råd, siger medindehaver Christian Skriver fra Kapitel2.

Effektiv lydabsorbent

Det rustikke materiales funktionelle egenskaber blev allerede dokumenteret tilbage i 40’erne og kombinationen af træuld, cement og vand har for længst bevist sin evne som en yderst effektiv lydabsorbent.

Det nye er, at BAUX har forfinet og optimeret materialet. De svenske designere har ganske enkelt føjet æstetik til produktet og har dermed skabt en mulighed for at indrette individuelle rum med masser af attitude.

Seneste nyhed fra BAUX er Plank og Tile-kollektionen, inspireret af den måde man lægger mursten og parket i diagonaler, sildebensmønster og flet. Farverne er afdæmpede, med afsæt i naturen og kollektionen indbyder til elegante, kunstneriske og håndværksprægede løsninger.

Produkterne fra BAUX vandt i foråret ‘Best of the Best’ prisen indenfor kategorien Interior Design. Prisen uddeles af German Design Coulcil.

Relateret indhold