Brændeovne i Mårslet
- Målingerne er foretaget i Mårslet syd for Aarhus.
- Området er udvalgt, fordi der er en høj koncentration af brændeovne, og området er ikke særligt påvirket af andre kilder såsom trafik, byggepladser etc.
- Der er opstillet 5 sensorer fra Leapcraft (low-cost sensorer). Fire af dem sidder på Præstegårdsvej (tæt på kilderne) og den sidste ved Mårslet Skole (til måling af baggrundskoncentrationer 400 m derfra).
- Sensorerne måler koncentrationen af PM2.5, PM10, PM1, NO2, SO2 og CO.
- Projektet fokuserer på villavejen Præstegårdsvej, hvor der er rekrutteret cirka 20 husstande til projektet.
- Disse husstande vil få tilbudt forskellige tiltag i efteråret til at nedbringe udledningerne fra deres brændeovn.
- Præstegårdsvej dækker et areal på ca. 600 x 200 m.
Danskerne elsker bålet i stuen. Der er 670.000 brændeovne i Danmark, som spreder lys, varme og hygge i stuerne – men som også bidrager til luftforureningen lokalt. Det sker ved, at koncentrationen af partikler i luften stiger i områder med brændeovne.
Og det anslås, at 40 procent af den danske partikelforurening stammer fra brændeovne og andre brændefyringsanlæg. Derfor er der blevet sat fokus på brændeovne som forureningskilde, senest med regeringens “Grønne byer og en hovedstad i udvikling”-udspil, hvor der lægges op til, at kommunerne får lov til at forbyde brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas.
Det vil svare til en tredjedel af alle brændeovne.
Men hvor meget forurener brændeoven i virkeligheden, og er der noget, der kan gøres for at begrænse udledningen. Det spørgsmål har Teknologisk Institut sat sig for at finde svarene på ved at måle partikel-forureningen i et typisk villakvarter, når der fyres op i ovnene.
20 procent flere partikler
Første delresultat er klar. Den viser, at koncentrationen af partikler i luften stiger med 20 procent i gennemsnit, når man måler forureningen hos 25 husstande i Aarhus-forstaden Mårslet, når der fyres med brændeovn i kvarteret.
– Tallene her er interessante, fordi vi har målt luften lige der, hvor folk med brændeovne bor. Det er ikke gjort før. Lovgivningen på det her område baserer sig på laboratoriemålinger og modelberegninger, men virkeligheden kan godt se anderledes ud, fortæller Jacob Ask Hansen, centerchef på Teknologisk Institut.
Husene i Mårslet er del af et større forskningsprojekt, der også skal kortlægge, hvordan luftforurening fra brændeovne kan minimeres.
– Kommunerne skal have lov at forbyde brændeovne. Men hvad hvis det viser sig, at de fleste partikler kan fjernes med et filter? Eller hvis fyringsvaner har større indflydelse på udledningerne end en ny brændeovn? Det bliver vi klogere på hen over vinteren, spørger Jacob Ask Hansen.
Svarer til trafikken foran banegården i Aarhus
Hen over vinteren 2020-21 har sensorerne i Mårslet målt mængden af mikroskopiske partikler, der er mindre end 2.5µm i diameter – såkaldt PM2.5.
Når der ikke var blus i brændeovnene, lå koncentrationen på cirka 10 mikrogram per kubikmeter (µg/m3). Det er på niveau med WHOs grænseværdi på 10 µg/m3, men langt under EUs grænseværdi på 25 µg/m3.
Når der så blev tændt op i brændeovnene sås stigning af partikler på omkring 20 procent, svarende til ca. halvdelen af EU’s grænseværdi for PM2.5.
I beregningen er der taget forbehold for effekterne af vind og vejr, så det udelukkende er ændringerne i emissioner, der er tilbage i signalet.
– Vi ser altså, at koncentrationen af partikler i luften stiger en del i et område med gang i brændeovnene. Det er sådan set også, hvad vi forventede. Til sammenligning svarer den forhøjede partikelkoncentration i Mårslet til den gennemsnitlige koncentration i luften omkring Banegårdsgade i Aarhus. Her er det dog ikke brændeovne, men bytrafik der er den primære kilde til de lokale udledninger, fortæller Jacob Ask Hansen.
Hvor godt virker filtre og andre tiltag
Tallene fra Mårslet skal vise, hvor meget nye teknologier og løsningerne kan nedbringe udledningen af sodpartikler fra brændeovne.
I efteråret 2021 bliver der på Præstegårdsvej derfor iværksat en række tiltag, der skal forbedre luftkvaliteten – blandt andet udskiftning af brændeovne, installation af filterløsninger og ændrede optændingsvaner.
Herefter vil Teknologisk Institut igen måle, hvad der sker, når borgerne tænder op i brændeovnene hen over vinteren 2021-22.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Udviklings- Demonstrationsprogram (MUDP) og finder sted med deltagelse af en række leverandører af brændeovns- og filterteknologi samt DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Kommune.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';