Lydsluser lukker støj fra sekssporet vej ude

Falkoner Allé 128 er en trafikeret adresse. Derfor har bygningen fået vinduer med lydsluser, der lukker støjen ude og den friske luft ind.
Det nye boligbyggeri på Ågade er opført i røde tegl og almuerøde vinduesrammer. Foto: AAB.
Det nye boligbyggeri på Ågade er opført i røde tegl og almuerøde vinduesrammer. Foto: AAB.

Ved siden af en nybygget seksetagers ejendom på Frederiksberg ligger den sekssporede og meget trafikerede Ågade. Det giver en lydmæssig udfordring for det 1200 kvadratmeter store almene byggeri, som er opført af boligforeningen AAB.

Udfordringen har man dog fundet en løsning på. Vinduerne er i designet Velfac 200 Energy, som er valgt med omtanke for de støjdæmpende egenskaber.

– Det har været vigtigt for os at levere en vinduesløsning, der falder flot ind i arkitekturen og består af lydsluser, som sikrer støjdæmpning og ventilation. Lydventilationsvinduerne har en bagvedliggende konstruktion, der gør, at bygningens beboere kan åbne vinduet og få frisk luft, uden at der kommer trafikstøj med ind. Samtidig sikrer de store vinduespartier det rigtige lysindfald. Dermed har beboerne både adgang til frisk luft og dagslys, og de oplever minimale gener trods den trafikerede adresse, afslutter John Christian Asmussen, projektsalgsdirektør hos Velfac.

Det er tegnestuen Mangor & Nagel, der står bag de designmæssige visioner, og som har slået stregerne til nybyggeriet.

Relateret indhold