Ox-on introducerer nu en ny handskelinje af genbrugsmaterialer. Der er tale om en ny miljøvenlig handske, der hedder Recycle, hvor 50 procent af strikket er fremstillet af genbrugsplastik. I første omgang er der udviklet otte nye handsker, som er let genkendelige. De får nemlig et Ox-on logo med grønt islæt over sig.
Fra flasker til handsker
De genanvendelige plastikflasker sorteres, renses og brydes ned i mindre stykker. Disse stykker bliver bearbejdet og smeltet om til små plastikkugler, som man bruger til at spinde polyestergarn af (også kaldet rPET). Og det er dette polyestergarn, der bruges i Ox-ons nye handsker. En-to halvlitersflasker kan blive til et par handsker.
Fremvises på byggeri-messen
– Vi er alle interesseret i at spare på verdens ressourcer og efterlade så lille et CO2-aftryk som muligt. Vores nye Ox-on Recycle handsker er en del af den bæredygtige omstilling, som vi løbende arbejder med, og som vi kalder Sustainable Collection, fortæller direktør Anne-Mette Elbæk Mapouyat, der ser frem til at vise de første produkter frem på Byggeri-messen i Fredericia.