Sweco udvider igen

Tre mindre virksomheder i Belgien og Tyskland er blevet opkøbt.
Handlen er ikke lige så stor, som da Sweco tidligere i år købte Årstiderne Arkitekter. 45 nye ansatte følger med. Foto: Colourbox
Handlen er ikke lige så stor, som da Sweco tidligere i år købte Årstiderne Arkitekter. 45 nye ansatte følger med. Foto: Colourbox

Nordens største arkitektvirksomhed bliver endnu større. Sweco har nemlig opkøbt de to belgiske foretagender Planet Engineering og Nexilis samt tyske Götzelmann + Partner. Det skriver Sweco i en pressemeddelelse.

Planet Engineering har deres ekspertise i beton- og stålkonstruktioner, mens Nexilis til daglig er en ingeniørkonsulent, der har fokus på at bygge servicesystemer. Til sidst specialiserer Götzelmann + Partner hovedsageligt i rensning af spildevandsanlæg.

Læs også

Sweco opkøber belgisk arkitektvirksomhed

– Tilføjelserne i Belgien og Tyskland flugter med Swecos strategi om at styrke vores position på de lokale markeder. Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til de ansatte fra de tre virksomheder, siger Åsa Bergmann, der er præsident og administrerende direktør i Sweco.

Styrker positionen

De tre virksomheder er ikke ligefrem klassiske arkitektvirksomheder, og derfor skal opkøbene ses som en mulighed for Sweco til at kunne yde en bedre og mere samlet service.

– Vi styrker vores position inen for byggeri og infrastruktur med disse opkøb. Iværksætterstyrken, disciplinen og deres portfølje gør, at vi bliver et godt match, siger Erwin Malcorps, der er direktør for Swecos belgiske afdeling.

Tidligere i år udvidede Sweco også på det danske marked, da de i en stor handel opkøbte Årstiderne Arkitekter. Det er blevet til Swecos danske afdeling, som netop er flyttet ind i spritnye kontorer i Ørestad.

I alt 45 medarbejdere følger med i Sweco fra de tre mindre virksomheder.

Relateret indhold