Om Renovering på dagsordenen
- Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
- De 12 partnere er:
- – GI Grundejernes Investeringsfond
- – Bygherreforeningen
- – Realdania
- – Dansk Byggeri
- – NCC
- – MT Højgaard
- – Danske Ark
- – COWI
- – Konstruktørforeningen
- – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- – Ingeniørforeningen IDA
- – Akademisk Arkitektforening
Vinder af RENOVER prisen 2017 blev Landsbyen i skolen. En undseelig centralskole fra 1965, som vil vække genkendelse hos mange.
Skolen lukkede i 2008 og efterlod en jysk egn med blot et fællesrum til sognets knap 800 mennesker. Kirken. Den tusinde år gamle bygning var det eneste fællesrum, til at binde sognebørnene sammen på det sociale plan.
Udkantsaktivisme
Dette område, som nogle kalder udkantsdanmark, fandt løsningen. Den kom fra dem selv. En gruppe borgere købte skolen, og fik efter årelang forberedelse stablet et renoveringsprojekt på benene.
Projektet har skabt faciliteter, som er med til et binde hele sognet sammen. Der er ikke nogen decideret by. Nu er skolen som en landsby. Landsbyen i skolen.
Her er børnehave, fritidshjem, forsamlingshus, mødelokale og sportsklubber. Et mødested hvor tilfældigheder kan skabe mulighed for de uventede møder mellem mennesker, som der er kronisk mangel på i Nr. Vium.
Tidligere vinder af RENOVER prisen, Diamanten, har på tilsvarende vis sparket liv i landsbyen Fynshav og dens opland. Med en stribe nye faciliteter og en moderniseret sportshal blev Diamanten en yderst mærkbart tilskud til det skrøbelige fællesskab i et andet område af udkantsdanmark.
Ikke prangende
Renoveringen i Nr. Vium og Diamanten er i sig selv ikke prangende. I sine proportioner så afdæmpet, og stikker så lidt ud, at nogle måske undrer sig over, at det kan vinde en prestigefyldt pris. Men det er i den større sammenhængs tanke, at det bemærkelsesværdige i projektet ligger. En renovering kan blive en redningskrans for sammenhængskraften i et lille lokalområde. Den skaber muligheden for, at mennesker kan mødes, og iværksætte aktiviteter sammen. Renoveringen bliver det, som kan legitimere, at familier vil slå sig ned, og give deres børn opvækst netop der.
Der er en stribe andre lignende eksempler blandt de projekter som har været nomineret eller som har vundet RENOVER prisen. Projekter som er forbundet med nogle træk som rækker ud over selve bygningens håndværksmæssige bearbejdelse.
Holbæk skibsværft
I Holbæk har renoveringen af nogle faldefærdige skibsværftsbygninger i træ skabt grundlag for, at en masse mennesker nu har deres dagligdag i bygningen og dens omgivelser. En maritim skole, en klatreklub, en isbod, et lille værft og en cafe trækker tilsammen en masse mennesker til en del af Holbæk havn, hvor de aldrig tidligere kom. I stedet for at ligge øde hen, bobler området nu af liv.
Nyt Rosenhøj
En masse grå boligblokke placeret i et ensartet systematisk mønster som østtyske kagedåser, så man let kunne gå ind i den forkerte bygning, har forandret sig så meget, at fornemmelsen af ghetto er helt forsvundet og erstattet af en inviterende følelse af hyggeligt område.
Selve bygningerne er renoveret således, at de nu fremtræder indbyrdes forskellige, og fællesområderne har nu udover en parade af hyggekroge også gennemgående færdsel, som har integreret området med resten af byen. Alt sammen med en øget følelse af tryghed for beboerne til følge.
DOK 5000
Et gammelt silopakhus til foderstoffer er forvandlet til et eksklusivt rum for konferencer, messer, festivaler, private arrangementer etc.
Patina fra gamle bygningsdele er bevaret og det spreder varm stemning blandt dem som færdes i bygningen. Bygningen er placeret i et totalt dødt område af Odense Havn. Og renoveringen har givet et vældig pust af liv for hele området, som mange odenseanere aldrig færdedes i tidligere.
Herning Bibliotek og Gråbrødrevej i Tønder
En ubeboet spøgelsesbygning kan skæmme et helt nabolag. Det var tilfældet både for en beboelsesejendommen på Gråbrødrevej 19 i Tønder og Herning Bibliotek. Baldrede ruder, højt græs, afskallet facade og et nedslidt interiør.
I Herning har det nye bibliotek med en tiltalende ny facade åbnet op for gennemgang til Herning tog- og rutebilstation, og er dermed blev til en hovedfærdselsåre for fodgængere midt igennem biblioteket, som netop har borgerne som målgruppe.
I Tønder har et kvarter i den gamle del af byen helt inde i centrum fået sin glans tilbage, efter at den spøgelsestomme beboelsesejendom har fået en total renovering således at den nu fremstår i al sin historiske pragt.
Kraftværker
Men Nordkraft i Aalborg og Kedelbygningen i Vejle har man på ensartet vis bragt nyt liv til gamle udtjente kraftværksbygninger. Deres patina og markante industrielle udtryk giver efter renovering en unik stemning af historisk patos til de mange organisationer der fylder bygningerne.
Nordkraft, som er stor i skala, er desuden et kæmpe tilskud til Aalborgs nye havneområde. Hvor ingen almindelige borgere i kraftværkstiden havde ærinde, kommer nu dagligt tusindvis i en bygningen, som virker velkendt og tryg. Det samme omend i mindre skala, gør sig gældende med Kedelbygningen i Vejle. De historiske udsagn som bygningen rummer er en inspiration for brugerne. Et fysisk udsagn om fortidens Danmark.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';