Arbejdsmarkedet bærer dansk økonomis gule førertrøje

Bo Sandberg er cheføkonom hos Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Bo Sandberg er cheføkonom hos Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Arbejdsmarkedet fastholder et højt, konstant og malende tempo såvel på flad vej som op ad stigningerne. Således også i maj hvor der ifølge Danmarks Statistik blev skabt yderligere 3.600 lønmodtagerjob.

I alt er der nu 151.500 flere beskæftigede lønmodtagere end i foråret 2013, da bunden af den stejle nedkørsel efter finanskrisen blev nået.

Opsvingets luksushjælperytter

Der kom beskedne 350 flere i job i bygge- og anlægsbranchen i maj, og det flugter fint med Dansk Byggeris konjunkturprognose fra foråret, som peger på fortsat jobfremgang men i lidt lavere tempo end i 2016.

Byggeriet er opsvingets og arbejdsmarkedets luksushjælperytter nr. 1. Når der er fremgang i byggeriet, skabes der mange job i følgeerhverv som industri, transport, handel og rådgivning. I øjeblikket er det boligbyggeriet, der tager de længste føringer, og formkurven peger fortsat opad.

Efter en jobfremgang på fire procent i 2016 forventer Dansk Byggeri en jobvækst i byggeriet på omkring tre procent i både 2017 og 2018, og det kan branchen sagtens håndtere.

2017 og 2018 tegner lyst for arbejdsmarkedet og for dansk økonomi. Men på lidt længere sigt er der ifølge Dansk Byggeri brug for at opruste arbejdsstyrken både antalsmæssigt, og hvad kvalifikationer angår.

Ellers risikerer vi, at arbejdsmarkedet går sukkerkold op ad fremtidige stigninger. Det sker, hvis vi løber tør for kvalificeret arbejdskraft tidligere end nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at VEU-trepartsforhandlingerne samt efterårets vækstpakke og skattereform har fokus på at opruste arbejdsstyrken.

Brug for kreativ tænkning

Det bliver svært at finde flertal for arbejdsudbudsreformer udover dem, der allerede er aftalt omkring bl.a. tilbagetrækning. Derfor må politikerne tænke kreativt og afsøge terrænet til de kommende etapeprofiler med nogle gulerodsreformer, som et permanent håndværkerfradrag er et godt eksempel på.

Hvorfor skal vi pine os selv? Vores offentlige finanser er kernesunde, og i Sverige er deres tilsvarende og permanente RUT- og ROT-ordninger ifølge Skatteministeriet ni gange så generøse som vores danske Boligjobordning. Og når vi nu ved, at den slags økonomiske incitamenter veksler ulovligt sort arbejde til hvidt og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til øget arbejdsudbud, burde der ikke være så meget at betænke sig for.

Relateret indhold