Modernisering giver årlig energibesparelse på 700.000 kroner

Snart går håndværkere i gang med at forvandle Danbors hovedsæde i Esbjerg til en moderne og energirigtig bygning. Bygningen moderniseres for mere end 30 millioner kroner.
Snart går håndværkere i gang med at forvandle Danbors hovedsæde i Esbjerg til en moderne og energirigtig bygning, der vil stå klar i starten af 2018.
Snart går håndværkere i gang med at forvandle Danbors hovedsæde i Esbjerg til en moderne og energirigtig bygning, der vil stå klar i starten af 2018.

Nu skal Danbors 40 år gamle bygning i Esbjerg forvandles til en moderne og energirigtig bygning. Snart rykker håndværkere ind i den over 40 år gamle bygning på havnen for at forvandle den til en topmoderne, energirigtig bygning.

– Ombygningen er en kæmpe saltvandsindsprøjtning, der afspejler Danbors udvikling. Tiden er kommet til også at investere i en modernisering af vores hovedkvarter for at gøre det mere energirigtigt, skabe et bedre arbejdsmiljø og give plads til et innovativt miljø for mindre firmaer i offshoreindustrien, siger administrerende direktør i Danbor, Jørn Bue Madsen.

Virksomheden investerer 30 millioner kroner i moderniseringen af de 6.700 kvadratmeter, der bland andet omhandler øget isolering i vægge og tag, forbedret ventilation, moderniseret facade og indførelse af en række energirigtige installationer. Oven i udgiften kommer udgifter til rådgivere.

Store besparelser

– Bygningen er fra 1970’erne og med et lager i midten af bygningen er rumfordelingen ikke optimal. Herudover er energiudgifterne høje, da det er en gammel bygning. Vi kommer til at spare 700.000 kroner årligt alene på lavere energiudgifter efter moderniseringen, siger Head of Facility Management i Danbor, Flemming Würtz Krarup, der leder projektet med Arkitema som arkitekter.

Beslutningen om at opgradere bygningen kommer i kølvandet på, at Maersk fik forhandlet Nordsøaftalen på plads. Jørn Bue Madsen fortæller, at NorSea Group, som Danbor er en del af, også står klar med stor kapital til også at udvide og modernisere Danbors base på havnen i Esbjerg.

Moderniseringen af Danbors hovedsæde vil være bragt til ende i starten af 2018.

Relateret indhold