Danske arkitekter har en stærk bæredygtig vision

Julian Weyer, partner i C.F. Møller, mener, at danske arkitekter har gode forudsætninger for at eksportere bæredygtighed til udlandet. Men det er vigtigt, at vi ikke bare kopierer vores gode tanker - de skal tilpasses den lokale kontekst.
Partner i C.F. Møller, Julian Weyer. Foto: Kristian Troelsen.
Partner i C.F. Møller, Julian Weyer. Foto: Kristian Troelsen.

Julian Weyer, partner i C.F. Møller slår på Building Green Aarhus fast, at C.F. Møller har stort fokus på at rejse ud i verden, for det er vejen til at arbejde i udlandet. Og generelt er han ikke i tvivl om, at der er et marked for dansk bæredygtig arkitektur uden for grænserne.

– Danmarks store styrke er vores mangeårige erfaring med at sætte komplekse ting sammen til velfungerende helheder. Det er det, vi står for i udlandet – evnen til at navigere i store, komplicerede spørgsmål på en fornuftsbaseret måde. Vi har ikke nødvendigvis tegnet de mest spektakulære projekter, men vi har en vision om, hvordan et samfund kan fungere på en bæredygtig måde, og det interesserer mange mennesker rundt omkring i verden. Så vi har et stærkt udgangspunkt, når vi taler bæredygtighed, siger Julian Weyer.

Ingen kopiering

Han advarer dog mod, at vi blindt kopierer de greb og virkemidler, som danske arkitekter gør brug af indenlands.

– En af vores udfordringer er, at når vi konkurrerer i udlandet, så forventer man, at et projekt har dansk karakter og kvalitet. Det skal vi fastholde. Men vi begår en fejl, hvis vi tror, at vi bare kan implementere dem direkte i udlandet. Vi skal tage hensyn til det lokale klima og kultur – hvis ikke vi forstår den sammenhæng, ender vi med en halv løsning, siger Julian Weyer.

Se interviewet med Julian Weyer øverst i artiklen.

Se interview med partner i C.F. Møller, Julian Weyer.

Relateret indhold