En tredjedel af skolerne har så dårligt et indeklima, at det straks bør udbedres. En anden tredjedel skal renoveres på sigt, og den sidste tredjedel har et acceptabelt niveau. Det vurderer Niras’ ekspert på området, Peter Noyé, efter at have gennemgået alle skoler i flere kommuner. Han mener, at tredelingen af skolernes indeklimaforhold også kan overføres til nationalt plan. Det er kritisk i lyset af de mange undersøgelser, der dokumenterer, at et dårligt indeklima giver dårlig indlæring.
Men kommunerne er udfordret af, at de skrappe krav til indeklimaforhold i nybyggeri også anvendes ved renoveringer. Med en presset økonomi vælger mange kommuner derfor slet ikke at gå i gang med at renovere skolerne.
For at komme videre med problemstillingen opfordrer Peter Noyé til tre ting. For det første bør lovgiverne åbne for forskellige krav til renoveringer og nybyggeri, så de dårligste skoler kan få et løft, uden at det rent praktisk bliver umuligt at gennemføre.
Nye regler
– Byggebranchen savner regler for eksisterende byggerier, nu hvor reglerne for nybyggeri er blevet ekstra skrappe, siger Peter Noyé, der for det andet argumenterer for, at man definerer et mere langtidsholdbart renoveringsniveau, så kommunerne undgår at bruge penge på at sjat-renovere.
– En skole fra 70’erne er oftest en udmærket bygning, som uden de store sværdslag kan få et markant bedre indeklima, siger Peter Noyé.
Endelig ser ekspertisechefen gerne, at skolerne får en god driftsplan for deres ventilations- og varmeanlæg. Mange elever lider under dårligt indeklima, fordi varme- og ventilationsanlæggene kører med helt forkerte indstillinger – eller slet ikke kører.
– De tekniske installationer er helt centrale for det oplevede indeklima, og mange skoler er ikke klædt på til at drifte dem. Det svarer til, at man køber en dyr bil og glemmer at hælde olie på den, siger Peter Noyé.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';