Lige siden han som nyuddannet arkitekt omkring årtusindeskiftet slog sine første streger har Bjarke Ingels vist sit ubestridte talent i den benhårde branche.
Han har gennem alle årene haft succes med at udtænke spektakulære og overraskende løsninger til store arkitektoniske udfordringer, der har taget ham ud i den store verden til blandt andet Shanghai og New York, hvor BIG med stor succes har åbnet kontor.
Masser af succes
Han startede sammen med en kollega tilbage i 2001 tegnestuen PLOT i København, og i 2006 grundlagde han så sin egen tegnestue BIG, hvorfra det virkelig store gennembrud skulle komme.
Herhjemme står BIG blandt andet bag Havnebadet på Islands Brygge, Museet for Søfart i Helsingør, VM-bjerget og 8-tallet i Ørestad samt kommende prestigeprojekter som Lego-House i Billund og Zootopia (Givskud Zoo).
Det er gennem årene blevet til et hav af priser i både ind- og udland, og BIG fortsætter ufortrødens med at overraske og imponere.
Som noget af det seneste har BIG vundet en særdeles prestigefyldt konkurrence om at klimasikre Manhattans haveområder. Og netop på Manhattan er man i fuld gang med at færdiggøre et 142 meter højt boligbyggeri med et noget anderledes udseende, end man ellers støder på i Manhattans gadebillede.
BIGs to tegnestuer i New York og København har i dag omkring 200 ansatte.