I Dansk Beton, der hører under Dansk Industri, har man lagt en plan. Endda en meget ambitiøs plan. Den går ud på, at i 2030 skal betonindustrien have reduceret sit CO2-aftryk med 90 % sammenlignet med 2019 som referenceår. Rejsen startede i 2019, hvor man havde en vision om at halvere CO2-aftrykket fra betonbyggeri og -anlæg. Siden opjusterede man i 2023 ambitionen fra 50 % til 70 %, og som del af en ny, samlet 2030-plan er den nu yderligere øget til 90 %.
De seneste års omstilling har budt på udvikling og ibrugtagning af nye cementtyper, introduktion af alternativer til cement som bindemiddel, massiv optimering af betonrecepter, introduktion til nye produktionsmetoder, genanvendelse af gammel beton, genbrug af hele betonelementer samt designoptimering af konstruktioner, så der ikke anvendes mere materiale end højst nødvendigt. Senest er man desuden kommet i gang med CO2-fangst hos Aalborg Portland.
Der er store muligheder i genbrug
Et af de steder, hvor der venter et stort potentiale i den grønne omstillings navn, er imidlertid den eksisterende bygningsmasse. Siden elementbyggeriet for alvor tog fart i 1960’erne er der opført rigtig mange etagemeter betonbyggeri. Historisk set har beton været det foretrukne byggemateriale, og er det stadig, men udfordringen er, at selv om et byggeri på et tidspunkt er nedslidt og mest af alt trænger til at blive revet ned, er betonelementerne ofte kapable til mange år mere.
Det netop afsluttede (P)RECAST projekt, hvor Teknologisk Institut gennem de seneste fire år har været projektleder, dokumenterer da også, at potentialet for genbrugte betonelementer – især huldæk – som bærende konstruktioner i nyt byggeri er stort. Projektet er nu afsluttet, og den overordnede konklusion er, at den eksisterende bygningsmasse rummer store ressourcer i form af betonelementer i en stand og kvalitet med potentiale for direkte genbrug.
Forsøg viser et lovende potentiale
Forsøg og test foretaget på Teknologisk Institut og på Aarhus Universitet viser, at betonelementer har potentiale for at blive nedtaget og genbrugt i nyt byggeri. Det samme dokumenterer en konkret case i Gellerupparken. Ifølge projektleder Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut skal flere kommende initiativer på sigt være med til at skabe baggrund for højere grad af genbrug af betonelementer. Desuden er det nødvendigt med en standardiseret tilgang.
– Som lovgivningen er i dag, er der ikke umiddelbart noget, der forbyder anvendelse af genbrugte betonelementer i nybyggeri. Men den nuværende lovgivning beskriver hverken metoder eller krav til brugen af disse. Hvad der egentlig skal til for, at et byggeprojekt med genbrugte betonelementer kan betragtes som værende forsvarligt, bliver altså en individuel vurdering, siger Katja Udbye Christensen.
Det er nødvendigt med lovgivning
Det betyder samtidig et øget ansvar, og hun spørger derfor, hvad det egentlig er, der skal til for, at sikkerheden i et byggeprojekt kan garanteres. Innovation overhaler som oftest lovgivning, der jo typisk bygger på årelang erfaring. Derfor har et af de vigtige formål med (P)RECAST-projektet været at være med til at styrke erfaringsgrundlaget for genbrug af betonelementer som bærende konstruktioner.
– Mange bække små skal samlet set skabe det erfaringsgrundlag, som genbrugstanken skal bygge videre på. En konkret case fra Gellerupparken i samarbejde med (P)RECAST-projektet, hvor flere boligblokke blev revet ned, og en række huldæk blev genbrugt sammen med nye huldæk i nyopførte rækkehuse, viser, at det kan lade sig gøre, men det er nødvendigt med lovgivning, for ellers vil mange gode projekter
strande, uddyber Katja Udbye Christensen.
Næste skridt er en branchestandard
I casen fra Gellerupparken var JCN Bolig entreprenør på opgaven, og leverandøren Boligbeton tog ansvaret for anvendelsen af de genbrugte huldæk. Men hvor er det egentlig mest korrekt at placere ansvaret. Hos bygherren, hos rådgiveren, hos producenterne? Det vil der uden tvivl være delte meninger om, hvis ikke byggebranchen får en lovgivning at læne sig op ad. Næste skridt for branchen er derfor blandt andet at få defineret en standard for genbrug af betonelementer.
Samtidig fremhæver Katja Udbye Christensen det arbejde, der sker mange andre steder ud over (P)RECAST-projektet i bestræbelserne på at fremme genbrugstanken i byggeriet.
Første byggeri af sin slags i Danmark
Der er imidlertid flere andre muligheder for genbrug af betonelementer, og de behøver ikke nødvendigvis indgå som en del af den bærende konstruktion. I Sønderborg har Sønderborg Andels Boligforening netop opført et rækkehusbyggeri med delvis brug af vægelementer, hvor kernen stammer fra betonelementer fra et antal nedrevne boligblokke. De er derefter støbt ind i en ramme af ny beton.
Det er resultatet af et andet projekt, PREUSE, som er skabt i et samarbejde mellem Heidelberg Materials, DTU Structural Lab på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby samt den rådgivende ingeniørvirksomhed
Rambøll og nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen. Konceptet har været undervejs nogle år, og i efteråret 2024 blev de første elementer belastningstestet i laboratoriet på DTU med en belastning på helt op til 300 kilonewton.
Bestod belastningstest med glans
Hybridelementerne med kerne af gammel beton og ramme af ny bestod belastningstesten med glans, og ifølge Henrik Jacobsen, der er salgs- og udviklingschef hos Heidelberg Materials Precast Danmark, har man nu tilføjet denne elementtype til sit produktsortiment, da man allerede har mærket interesse fra flere interesserede bygherrer. Idémanden bag dette projekt er dynamisk statiker Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll, der ser potentiale for markante CO2-besparelser.
– Jeg er mindst lige så fortrøstningsfuld i forhold til potentialet som Henrik Jakobsen, og jeg ser da også mulighed for, at den slags elementer på sigt vil kunne anvendes til etagebyggeri. Det vil dog formentlig kræve flere test, inden det kan lade sig gøre, siger Tim Gudmand-Høyer, som indtil videre er begejstret for byggeprojektet i Sønderborg, selv om der altså kun er tale om en spæd begyndelse for anvendelsen af den type hybridelementer.
Stor besparelse på CO2-kontoen
– Som skillevægge i et rækkehusbyggeri kommer vi slet ikke i nærheden af, hvad elementerne kan tåle rent belastningsmæssigt, men vi skal jo starte et sted, og det har været mindst lige så vigtigt at lære produktionsprocessen at kende, herunder om der opstår svindrevner eller brudtekniske udfordringer, når vi støber en uarmeret betonklods ind i en armeret ramme. Indtil nu har vi dog ikke oplevet hverken svindrevner eller statiske revner, uddyber Tim Gudmand-Høyer.
Driton Ramadani, der er bæredygtighedschef hos Heidelberg Materials fortæller, at en løsning med hybridelementer sagtens kan integreres i et certificeret byggeprojekt, ligesom man kan tilbyde fuld EPD-dokumentation. De indledende EPD-beregninger viser et potentiale på CO2-besparelsen på 20-50 % afhængig af genanvendelsesgraden. Den endelige besparelse ses dog først, når man er færdig med et konkret projektet.
