Haderslev Kommune har købt Det Blå Gymnasiums bygninger på Kroghs Kobbel 2 for 16 mio. kr. som led i planerne om at samle de gymnasiale uddannelser i et fælles campusmiljø i den nordlige del af byen.
Købet åbner samtidig for en større analyse af bygningernes fremtidige anvendelse og potentielle ombygning.
Ølhus udvider hovedsæde med over 6.000 m2 på Sydsjælland
Ejendommen overtages af kommunen den 1. januar 2027, mens Det Blå Gymnasium forventer at fraflytte bygningerne endeligt i sommeren 2029.
Handlen er gennemført efter et offentligt udbud.
Større bygningsrokade
Kommunen oplyser, at man ser flere mulige anvendelser for de eksisterende undervisningsbygninger.
Første skridt bliver en undersøgelse af, om ejendommen kan rumme kommunens specialskole, Louiseskolen, som i dag er fordelt på flere adresser i Haderslev. Alternativt kan bygningerne anvendes til STU-tilbuddet (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), der senest i 2028 skal flytte fra sine nuværende midlertidige lokaler.
Arkitekter valgt til transformation af over 25.000 m2 i København
Derudover indgår også det beskyttede beskæftigelsestilbud Værkstedet Hjortebro i de indledende overvejelser. Kommunen har allerede afsat midler til en opdatering af værkstedets nuværende faciliteter og vil nu undersøge, om behovene kan indpasses i den samlede bygningsrokade.
Hvis kommunalbestyrelsen godkender det videre arbejde, skal eksterne rådgivere sammen med kommunen i anden halvdel af 2026 analysere mulighederne for at ombygge og indrette bygningerne til nye formål. Processen omfatter blandt andet brugerinddragelse af medarbejdere, forældre og bestyrelser samt en efterfølgende høringsfase.
Del af samlet campusudvikling
Den endelige beslutning om bygningernes fremtidige anvendelse forventes truffet i foråret 2027. Herefter kan projektering, planlægning og eventuelle ombygninger gå i gang.
Kommunen forventer, at de første brugere tidligst kan flytte ind i midten af 2028.
Viborgs domkirkekvarter forvandles til et kulturelt kraftcenter
Købet er samtidig et centralt element i udviklingen af et samlet campusområde i Haderslev Nord, hvor gymnasiale og videregående uddannelser samles tættere omkring blandt andre UC Syd, EUC Syd og Haderslev Kaserne.
Arbejdet med campusudviklingen har allerede været genstand for regionale udviklingsprojekter med fokus på fremtidigt samarbejde og samlokalisering mellem uddannelsesinstitutionerne.
