Bravida vinder stor opgave for Novo Nordisk Fonden

Teknikentreprenøren skal opføre nyt fremtidssikret hovedkvarter for Novo Nordisk Fonden i Hellerup til en samlet enterprisesum på 150 mio. kroner.
For Bravida er der tale om en strategisk vigtig aftale. Foto: Bravida.

Bravida har vundet en stor enterpriseopgave, der går på tværs af virksomhedens fagligheder, og skal opføre Novo Nordisk Fondens nye hovedkvarter i Tuborg Strandeng i Hellerup.

Den nye aftale løber op i en samlet enterprisesum på 150 mio. kroner, og byggeriet skal opføres over de næste to år.

Læs også

Bravidas vej tilbage til stabilitet og med klar kurs mod fremtiden

Det nye hovedkvarter bliver et markant og fremtidssikret byggeri, lyder det videre, og for at udføre entreprisen stiller Bravida med kompetencer på tværs af el, VVS, sprinkler, ventilation, brand & sikring og BMS.

Strategisk vigtig aftale

– Vi er stolte over, at Bravida er blevet valgt som samarbejdspartner på dette storstilede byggeri. For Bravida er dette en strategisk vigtig aftale, der viser bredden af forretningen og det stærke tværfaglige samarbejde. Vi glæder os meget til samarbejdet om dette spændende projekt, siger direktør for Entrepriseforretningen i Østdanmark, Kim Christiansen.

Læs også

Bravida genvinder aftale til 300 mio.: Skal sikre samfundskritisk infrastruktur

Hovedkvarteret opføres som et kontor- og administrationsbyggeri med et samlet bruttoareal på ca. 13.000 m2, og der er sat høje ambitioner med fokus på bæredygtighed og ansvarligt byggeri.

I byggeriet arbejdes der derfor målrettet med energieffektive løsninger og en helhedsorienteret tilgang til materialer, installationer og bygningens fremtidige drift.

Læs også

Bravida i stor aftale med Bygningsstyrelsen

Bravida omfatter 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark, og opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Relateret indhold