Raunstrup har planen for fremtiden klar

Med overskud i alle selskaber sætter koncernens nye 2028-strategi fokus på bl.a. at øge overskudsgraden, sikre flere partnerskaber med faste kunder og medarbejderudvikling.
Adm. direktør Søren Kristensen kalder aftale med Forsvaret i samarbejde med MT Højgaard og Pension Danmark for en strategisk milepæl for koncernen.

Entreprenør, tømrer og bygningsservicevirksomheden Raunstrup har netop præsenteret årsregnskabet for 2025, som viser en stigning i driftsresultatet på over 35 % til 16,5 mio. kroner og sorte tal i alle koncernens selskaber; Raunstrup Byggeri, Raunstrup Tømrer og Raunstrup Bygningsservice.

Adm. direktør Søren Kristensen fremhæver, at koncernen igen hæver overskudsgraden, men at den skal hæves endnu mere de kommende år for, at man målet om 4 %:

– Det er enormt positivt, at vi formår at øge vores volumen, samtidig med at vi hæver overskudsgraden: Jeg glæder mig specielt over væksten i Bygningsservice, hvor vi virkelig har konsolideret os i markedet se seneste år.

Læs også

Raunstrup-resultat stiger trods lavere omsætning

Et af de store investeringsområder de seneste år hos Raunstrup har været medarbejderstaben, der har rundet 500.

Den milepæl er sammen med bæredygtighed et centralt omdrejningspunkt for virksomhedens kommende strategiproces, fortæller direktøren:

– Vi skal fortsat bygge op nedefra, og det kræver, at vi skaber attraktive arbejdsforhold, hvor dygtige medarbejdere har lyst til at blive. Det er nøglen til langsigtet konkurrencekraft.

En strategisk milepæl

Koncernen startet året med i samarbejde med MT Højgaard og PensionDanmark at vinde et udbud i et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP) med Forsvaret.

Aftalen, der gælder opførelse af 31 nye bygninger med i alt 1.600 nye og tidssvarende indkvarteringsværelser på 11 af landets kaserner, indebærer, at Raunstrup skal udføre alt tømrerarbejdet samt stå for drift og det udvendige vedligehold i en 20-årig periode.

Læs også

Raunstrup og E&P samler de jyske aktiviteter i én virksomhed

– Det her er ikke bare en kontrakt – det er en strategisk milepæl for os. At blive valgt til et OPP-projekt med Forsvaret i samarbejde med så stærke partnere er en markant blåstempling af vores kompetencer inden for både byggeri og langsigtet drift, siger Søren Kristensen og uddyber:

– Aftalen markerer et markant løft af vores facility management-forretning. At vi skal stå for driften i 20 år vidner om en høj grad af tillid til vores organisation og vores evne til at levere stabile, effektive løsninger over tid. Derfor er aftalen et bevis på, at vi har de rette strategiske perspektiver for vores samlede virksomhed, og det er den vej, vi skal fortsætte ad.

Relateret indhold