To ud af tre rådgivere mangler ingeniører

I den seneste konjunkturmåling fra FRI melder to ud af tre rådgivende ingeniørvirksomheder om mangel på ingeniører.
– Når næsten to ud af tre rådgivervirksomheder mangler ingeniører, risikerer vi, at vigtige projekter må vente, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Jan Hylleberg. Foto: Getty Images.

Danmark skal klimatilpasses, energiforsyningen skal omstilles, og kritisk infrastruktur skal sikres. Men de virksomheder, der skal udvikle løsningerne, mangler ingeniører.

Næsten to ud af tre rådgivende ingeniørvirksomheder melder således om mangel på ingeniører.

Læs også

Trods nedtur: Behovet for ingeniører er højt – særligt de danske

Det viser den seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

I målingen melder 62 pct. af de adspurgte virksomheder om ingeniørmangel.

Samtidig angiver lidt over en fjerdedel, at de også mangler andre profiler end ingeniører.

Læs også

Prispres sender rådgiveropgaver ud af Danmark: ”Et ræs mod bunden”

– Politiske ambitioner beskytter ikke i sig selv bygninger mod oversvømmelse eller sikrer rent vand i hanen, siger adm. direktør i FRI, Jan Hylleberg, og fortsætter:

– Det kræver fagfolk, der kan omsætte beslutningerne til løsninger. Når næsten to ud af tre rådgivervirksomheder mangler ingeniører, risikerer vi, at vigtige projekter må vente.

Relateret indhold