Regeringen præsenterer sit finanslovsforslag for 2027 under overskriften ”Et stærkere forsvar af Danmark – et styrket Danmark at forsvare”.
Udspillet indeholder en række initiativer med betydning for bygge- og anlægsbranchen og dens virksomheder. Både Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og SMVdanmark ser gode takter, men peger også på barrierer og finansiering, der ifølge organisationerne bør ændres under de kommende forhandlinger.
To ud af tre rådgivere mangler ingeniører
FRI fremhæver blandt andet en ramme til elektrificering på 650 mio. kroner i 2027 og 850 mio. kroner årligt fra 2028 til 2030, 200 mio. kroner til Fjernvarmepuljen i 2027 samt en reserve til klimatilpasning på samlet 1,33 mia. kroner i 2029 og 2030.
Men investeringerne i elektrificering kræver ifølge FRI, at elnettet kan følge med.
– Det er positivt, at regeringen prioriterer elektrificering og klimatilpasning. Men elektrificeringen kræver, at strømmen kan nå frem til dem, der skal bruge den. Her mangler der investeringer i den nødvendige elinfrastruktur. Vi skal sikre, at udbygningen af elnettet følger med de ambitioner, vi har for at omstille samfundet, siger FRI’s adm. direktør, Jan Hylleberg.
Vil gøre det lettere at bygge og bevare
FRI hæfter sig også ved regeringens forslag om en helhedsplan mellem staten og landkommunerne.
Her ser organisationen en mulighed for at ændre konkrete barrierer i bygningsreglementet, så det bliver lettere både at bygge nyt og bevare og omdanne eksisterende bygninger.
– En helhedsplan er en god idé. Men den skal hurtigt føre til konkrete løsninger. Hvis vi vil skabe udvikling i landkommunerne, skal reglerne gøre det muligt både at bygge nyt og bruge de bygninger, der allerede står der. Vi har brug for et bygningsreglement, der gør det mindre kompliceret at renovere og transformere bygninger, siger Jan Hylleberg.
Ingeniørbranchen leverer højeste omsætning nogensinde
Samtidig efterlyser organisationen en mere langsigtet planlægning af investeringerne i blandt andet energi, klimatilpasning og bygninger. Allerede i State of the Nation 2024 pegede man på et betydeligt investeringsbehov inden for energi, transportinfrastruktur, vand og miljø samt offentlige og almene bygninger.
Desuden foreslår regeringen en forhandlingsreserve på 500 mio. kroner årligt fra 2027 til 2030 til velfærd, klima og miljø. Blandt andet ønsker FRI, at pengene bruges til hurtigere udbygning af elinfrastrukturen og forbedringer af den offentlige bygningsmasse, herunder renovering af skoler og hospitaler:
– Pengene skal ud at arbejde hurtigst muligt. Vi skal billedligt talt have ingeniørerne i gang med arbejdet med udbygningen af de mest samfundskritiske funktioner. Den mulighed skal partierne bruge nu, siger Jan Hylleberg.
Lavere skat, men risiko for likviditeten
Også SMVdanmark ser flere positive elementer i finanslovsforslaget. Det gælder blandt andet regeringens forslag om at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 %, lette personskatten og hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen.
Desuden fremhæver organisationen regeringens fokus på virksomhedernes adgang til kapital gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.
For byggeriets mange små og mellemstore virksomheder er der imidlertid også et væsentligt problem i finansieringen, mener SMVdanmark.
Arbejdskraftsmangel præger SMV’erne – de store går fri
Regeringen lægger blandt andet op til at finde 1,5 mia. kroner gennem besparelser på erhvervsstøtten og herunder forkorte betalingsfristen for moms for de mindste virksomheder. Ifølge organisationen kan det ramme likviditeten, fordi virksomheder i nogle tilfælde vil skulle betale moms til staten, inden deres kunder har betalt dem:
– Det vil være en rigtig dårlig idé, hvis regeringen finansierer de gode skattelettelser ved at forringe de små virksomheders momsvilkår. Så risikerer vi, at en stor del af regningen havner hos de mindste virksomheder, som slet ikke får glæde af selskabsskattelettelserne. Det er jo en omvendt Robin Hood, hvor man tager fra de små for at give til de store, siger adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.
SMVdanmark peger på, at de 1.000 virksomheder, der betaler mest i selskabsskat, står for over 70 % af den samlede selskabsskattebetaling. Mange mindre virksomheder, herunder personligt ejede virksomheder og nystartede selskaber uden overskud, betaler derimod ikke selskabsskat og får derfor ikke samme direkte gevinst af en lavere sats.
Færre byrder i hverdagen
På ét område ser SMVdanmark til gengæld et vigtigt skridt for blandt andet byggeriets mindre virksomheder.
Regeringen afsætter midler til at begynde arbejdet med ambitionen om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 %.
Politisk ønske: Saml byggeriet under én minister
– Det er rigtig positivt, at regeringen nu begynder at sætte penge bag ambitionen om at reducere de administrative byrder. Det er en dagsorden, vi har kæmpet for i årevis. Men vi er kun ved det første spadestik, og der er stadig meget langt til målet. Nu skal ambitionerne omsættes til mærkbare lettelser i virksomhedernes hverdag, siger Jakob Brandt.
