Ugens udbud: Renovering af Bodenhoffs Plads og nyt jordkabelsystem i Hejninge-Sigsnæs

Seneste uges leads og udbud fra den 1. april til den 8. april tæller blandt andet udbud med forhandling i Sønderborg, udbud af hovedentreprise i København og begrænset udbud i Herlev.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

LEADS

Randers, fjernvarme

Verdo Varme A/S har indsendt et projektforslag for fjernvarmeforsyning af Stevnstrup. Området er i dag udlagt med naturgas. Projektforslaget omfatter etablering af tilslutning på eksisterende ledningsnet, transmissionsledning samt distributionsog stikledninger til fjernvarmeforsyning i det angivne område.

Region Sjælland, midler til at understøtte nye tiltag

I forbindelse med Økonomi- og kvalitetsopfølgning pr. 31. januar 2026 er der identificeret ledige midler for samlet 135 mio. kr. i 2026. Administrationen indstiller i denne sag, at Regionsrådet godkender nye tiltag for i alt 134,6 mio. kr. i 2026, 56,1 mio. kr. i 2027 og med en varig effekt på 46,3 mio. kr. fra 2028 og frem.

Læs også

Ugens udbud: 2,6 MW varmepumpe i Stoholm og 6 ha. badesø i Randers

Region Sjælland, byggesag vedr. opførsel af seks nye demensboliger

Regionsrådet i Region Sjælland godkendte den 3. juni 2025 Idéoplæg til etablering af et nyt boafsnit til KereCenteret, som overordnet skitserer etableringen af et nyt boafsnit. Boafsnittet omfatter bl.a. seks demensboliger, nyt fællesrum og personalekontor. Byggeprocessen er nået det næste nye stadie, hvor Regionsrådet skal godkende projektforslaget med dertilhørende budget.

UDBUD

Herlev, begrænset udbrud

Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud. Udbuddet vedrører totalrådgivning og bistand i forbindelse med gennemførelsen af en helhedsplan for Lille Birkholm I & II med støtte fra Landsbyggefonden. Ejendommene er beliggende Peberhaven 33, 2730 Herlev.

København, udbud af hovedentreprise

Udbuddet omfatter hovedentrepriseaftalen i forbindelse med renoveringen af Bodenhoffs Plads. Her skal flere boliger renoveres med nye brugsvandsinstallationer, kloak, køkkener og badeværelser. Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud. Udbudsbetingelserne indeholder de formelle betingelser for gennemførelse af udbudsprocessen.

Læs også

Ugens udbud: Ny børnehave i Qaqortoq og udbygning af Hillerødmotorvejen

Sønderborg, udbud med forhandling

Totalentrepriseudbuddet gennemføres som et udbud med forhandling med en forudgående prækvalifikation. Ordregiver forbeholder sig ret til ikke at gennemføre en forhandling og således tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud i udbudsbekendtgørelsen. Der ydes tilbudsvederlag på 150.000 kr. ekskl. moms til de tilbudsgivere, der afleverer indledende tilbud der opfylder afleveringskravene og som ikke tildeles kontrakt.

Hejninge-Sigsnæs, offentlig licitation

Projektet vedrører kabelprojektet 132 kV Hejninge–Stigsnæsværket og omfatter reinvestering og kapacitetsforøgelse af transmissionsforbindelsen mellem Hejninge transformerstation og Stigsnæsværket, ved udskiftning af eksisterende luftledning med et nyt jordkabelsystem. Der etableres et kabelsystem bestående af 3 stk. 1 x 2500 mm2 aluminium PEX-kabler med en samlet længde på ca. 23 system-km.

Relateret indhold