Den 1. februar 2026 tiltrådte Claus Franceos Jensen som ny direktør for divisionen Service & Installation, hvor han samtidig indtrådte som en del af ledelsen i koncernen.
– Divisionen for Service & Installation er en vigtig del af kerneforretningen i Wicotec Kirkebjerg, og Claus kommer med både stærke faglige kompetencer, et helt særligt mindset for kunder og serviceprocesser og de personlige egenskaber, der skal til for – sammen med resten af vores dygtige organisation – at flytte og udvikle divisionen og indfri dens store potentiale, siger adm. direktør i Wicotec Kirkebjerg-koncernen, Brian Ludvigsen.
Overtager fra Arkil: Kommune skifter entreprenør til driftsopgaver
Claus Franceos Jensen er uddannet civilingeniør i bygningsfysik, har tidligere været afdelingschef i Haldor Topsøe og senest driftsdirektør i Compass Group.
Han kommer med en klar ambition om at styrke det store potentiale, der ligger i serviceforretningen samt synliggøre de mange stærke tekniske kompetencer, som virksomheden allerede i dag besidder:
Et unikt udgangspunkt
– Med de kompetencer vi har på tværs af Wicotec Kirkebjerg-koncernen, kan vi faktisk løse alle tekniske serviceopgaver. Det budskab skal vi være bedre til at fortælle.
– For vi har et helt unikt udgangspunkt og de bedste forudsætninger for at hjælpe både eksisterende og nye kunder samt sikre stabilitet i deres daglige drift og ved akutte udfordringer, siger Claus Franceos Jensen.
Enemærke & Petersen med stabilt regnskab: Skal forbedres med ny kurs
For den nye direktør er målsætningen bl.a. styrke relationerne til kunderne og bevæge virksomheden fra klassisk leverandørrolle til en mere strategisk samarbejdspartner:
– Jeg tror på, at det gode samarbejde og det at levere på både stabilitet og høj faglighed er vejen frem. Vi er den værdiskabende partner, som kender og forstår vores kunders forretning, og som de ved, at de trygt kan overlade de tekniske løsninger og opretholdelse af driften til.
– Vi har alle forudsætninger for og kompetencer til at levere den bedste service, og derfor sætter vi selvfølgelig barren højt, forklarer Claus Franceos Jensen.
