Bestseller-ejer opkøber landejendomme i Jylland: Vil styrke biodiversiteten

Anders Holch Petersens selskab Constantinborg er Aarhus’ største jordbesidder, men det er ikke nok.
Ifølge eksperter spejler købsmønsteret Bestseller-mandens opkøb i Skotland, hvor han ejer en procent af al jordejendom i landet. Foto: Bestseller.

Danmarks rigeste person hedder Anders Holch Petersen. Han ejer Bestseller og siden 2023 også fodboldholdet FC Midtjylland.

Men det er langt fra det eneste rigmanden kan prale med at eje i det jyske.  

Gennem sin virksomhed Constantinborg er han den største jordbesidder i Aarhus. Og han er godt i gang med at opkøbe landejendomme i det midtjyske, ifølge TV2.

Læs også

Opkøb: Lemvigh-Müller styrker forretningen i Øst- og Midtjylland

56 landejendomme i Skarrild, Karstoft, Sønder Felding og Stakroge. 47 ejendomme i Ejstrupholsområdet. Angiveligt for blandt andet for at øge biodiversiteten.

– Erfaringen fra Skotland, hvor han er den største private jordejer, det er, at han har gjort en markant positiv forskel for at forbedre den skotske natur og biodiversitet. Den danske natur er dybt forarmet. Det er den ringeste i Europa, og set i det lys er det positivt, at virksomheder, fonde og privatpersoner opkøber jord for at lave natur, siger professor i biodiversitet og biologi, Carsten Rahbek til TV2.

Skaber vild natur som i Skotland?

Anders Holch Povlsen har også flere ejendomme i Skotland, hvor han også er den rigeste person i landet.

Bestseller-manden ejer omkring en procent af alt land i Skotland. Han er dermed også den person i landet, der ejer mest jord, ifølge Børsen.

Læs også

Miljøvirksomhed opkøber to nedrivningsfirmaer

Gennem selskabet Wildland opkøber han landejendomme. Formålet er angiveligt at styrke biodiversiteten, naturen og de vilde arter.

– Vi befinder os i en klimakrise. Vores landskab skriger på hjælp. Vi er nødt til at træde i karakter og handle, skriver Wildland på deres hjemmeside.

Relateret indhold