PensionDanmark Ejendomme henter ny investeringsdirektør

PensionDanmark Ejendomme fortsætter oprustningen på direktionsgangen og samler investeringskræfterne i en ny enhed med øget fokus på joint-venture samarbejder og udviklingsprojekter.
Cecilie Orland Kiærskou kommer fra Urban Partners, hvor hun bl.a. har haft en nøglerolle i retailudviklingen i Århusgadekvarteret i København. Foto: Jimmy Jepsen Bæk.

Det strategiske arbejde med investeringer styrker PensionDanmark Ejendomme nu med ansættelsen af Cecilie Orland Kiærskou i en ny funktion som investeringsdirektør.

Hun kommer fra Urban Partners, hvor hun har haft fokus på ansvarlige investeringer og større udviklingsprojekter og har bl.a. haft en nøglerolle i retailudviklingen i Århusgadekvarteret i København.

Læs også

Claus Skytte bliver ny udviklingsdirektør i PensionDanmark Ejendomme

– Med Cecilie får vi en investeringsdirektør med dyb erfaring fra nogle af de mest komplekse udviklingsprojekter i de største danske byer. Områder, hvor PensionDanmark er stærkt til stede, og hvor vi skal stå endnu stærkere i fremtiden, fortæller direktør for PensionDanmark Ejendomme, Torben Modvig.

– Cecilie har et særligt blik for at lede investeringsprocesser og omsætte investeringer til langsigtet værdi, og det passer perfekt til vores fremtidsplaner.

Værdi for brugere og samfund

Som investeringsdirektør får Cecilie Orland Kiærskou en central rolle i at sikre, at PensionDanmark Ejendommes investeringer bidrager til stabile og konkurrencedygtige afkast for medlemmerne – samtidig med at der skabes værdi i de enkelte projekter.

Læs også

Torben Modvig bliver ny direktør i PensionDanmark Ejendomme

– Det motiverer mig at arbejde med det langsigtede investeringsperspektiv, som institutionelle, ansvarlige penge muliggør, og som skaber værdi for både brugere og samfund.

– Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil i en organisation, der allerede har en tydelig vision for, hvordan ejendomsinvesteringer kan bidrage til ansvarlig vækst og attraktive bymiljøer, siger Cecilie Orland Kiærskou.

Læs også

PensionDanmark Ejendomme henter ny byudviklingsdirektør

Ved udgangen af 2024 udgjorde PensionDanmark ejendomsportefølje 32,4 mia. kroner, og investeringerne spænder fra erhvervsejendomme til nye boligområder.

Cecilie Orland Kiærskou tiltræder stillingen den 1. februar 2026.

Relateret indhold