Efter halvandet års planlægning og ombygning er NRGi Elcons nye domicil i Glostrup klar til brug.
Omkring 230 medarbejdere kommer til at have deres daglige gang i de nye kontorlokaler.

Fordobler antallet af kvadratmeter på nyt domicil
KBS har været totalentreprenør på projektet, hvor også Blegvad Arkitekter har bidraget.
Kuben Management, som er en del af NRGi-koncernen, har været bygherrerådgiver og bæredygtighedsrådgiver på projektet.
Bygningen har gennemgået en gennemgribende indvendig renovering efter DGNB Rum-manualen, og Elcon går nu efter en DGNB Rum-certificering af de nye kontorlokaler.

Nu kan der indstilles til Renoverprisen 2026
– Vi er naturligvis glade for at have skabt en bygning, der både lever op til vores ambitioner om bæredygtighed, og giver vores medarbejdere gode rammer for samarbejde og trivsel, siger Tommy Hansen, adm. direktør i Elcon, og fortsætter:
– Med DGNB Rum-manualen har vi haft et certificeringsværktøj, der hele tiden har guidet os til at træffe bedre beslutninger i hele processen. Lige fra de store installationsløsninger til de små detaljer.
Fokus på indeklima, trivsel og lavt ressourceforbrug
DGNB Rum er et certificeringssystem for renovering og nyindretning, som blev introduceret i 2024 af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Over 16.000 m2 domicil tager form i Odense
Certificeringen fokuserer blandt andet på indeklima, brugernes trivsel, lavt ressourceforbrug samt genbrug og genanvendelse af materialer ved renovering og nyindretning af eksisterende bygninger.