Cowi åbner kontor i Grønland: Stort behov for investeringer i forsvar og resiliens

Rådgivervirksomheden udvider forretningen og åbner i dag kontor i Nuuk, hvor Lasse B. Mousten tiltræder som Managing Director.
Det nye kontor ligger centralt i Nuuk. Foto: Cowi.

I dag den 1. oktober øger Cowi sin tilstedeværelse i Grønland, hvor rådgivervirksomheden har arbejdet i mere end 60 år:

– Vi arbejder allerede på en række vigtige projekter i Grønland inden for bl.a. forsvar, kritisk infrastruktur og udvinding af kritiske råstoffer, og behovet for store investeringer i forsvar, resiliens og udvikling i Grønland ser kun ud til at blive større i de kommende år, siger Group CEO, Jens Højgaard Christoffersen.

Læs også

Lige nu er det stilheden før stormen

Han uddyber:

– En velfungerende og sikker infrastruktur er vigtigere end nogensinde. Det gælder lufthavne, veje og havne såvel som digital infrastruktur og forsyningssikkerhed, hvor der bl.a. er potentiale i udvinding af kritiske råstoffer og vedvarende energi, siger Jens Højgaard Christoffersen.

Styrker det nære forhold

Samtidig med udvidelsen tiltræder Lasse B. Mousten som Managing Director for Cowi i Grønland, hvor han har boet de seneste 18 år:

Den nye Managing Director, Lasse B. Mousten, har boet i Grønland i 18 år.

– Cowi har en lang erfaring med projekter i Grønland, bl.a. sammen med de grønlandske kommuner, Naalakkersuisut, Digitaliseringsstyrelsen (Aqutsisoqarfik) og Sikuki Nuuk Harbour.

Læs også

Cowi skal projektere udvidelse af New Yorks metro for 13 mia. kr.

– Som lokalt forankret rådgiver har vi en endnu bedre mulighed for at øge samarbejdet med erhvervslivet og styrke det nære forhold til kunder og samarbejdspartnere, siger han.

Relateret indhold