Fordobler antallet af kvadratmeter på nyt domicil

Amstrup & Baggesen skal stå for at opføre en tilbygning, som mere end fordobler antallet af kvadratmeter på software-virksomheden Shipmondos domicil.
Shipmondos domicil, som stod færdig i 2021, skal udvides.

I 2021 stod deres nye domicil færdigt. Nu er pladsen blevet for trang.

Derfor udvider software-virksomheden Shipmondo de eksisterende 900 m2 i Odense med en tilbygning på yderligere 1.300 m2.

Læs også

Over 16.000 m2 domicil tager form i Odense

Totalentreprenørvirksomheden Amstrup & Baggesen står for at opføre tilbygningen, som forventes at stå klar i efteråret 2026.

Bevægelse og fordybelse

Den nye tilbygning skal rumme flere kontorpladser, et udvidet frokostområde, fitnessfaciliteter, kreative møderum og arbejdszoner samt et auditorium.

I projektet bliver inde- og uderum bygget med tanke på at skabe rum for både bevægelse og fordybelse.

Læs også

Nrep og MT Højgaard Danmark indgår aftale om nyt kontor i Nordhavn

– Vi vil sætte vores medarbejderes trivsel først – både fysisk og mentalt. Derfor kombinerer vi fleksible arbejdsrammer med træningsfaciliteter, grønne uderum og stier, der indbyder til pauser i naturen, siger Nicklas Nguyen, der er medstifter af Shipmondo.

Relateret indhold