”Et scoop for investorer”: 101 ejendomme tvangsauktioneres på én gang

Portefølje med 101 ejendomme på Lolland udbydes som én samlet juridisk enhed – en sjælden mulighed med både potentiale og faldgruber for investorer, ifølge Boliga.
De ubebyggede parceller udbydes i et sommerhusområde tæt på Nakskov på Lolland. Genrefoto: Gettyimages.

101 ejendomme udbydes på tvangsauktion i et sommerhusområde tæt på Nakskov på Lolland, hvor de ubebyggede parceller skal sælges under ét samlet opråb.

Ejendommene sælges som ét samlet parti uden mulighed for at byde enkeltvis, hvilket gør det til en af de største samlede tvangsauktioner i nyere tid.

Læs også

8,6 mio. kr. årligt: Ny pulje støtter opsætning af solceller på etageejendomme

At hele porteføljen sælges som én juridisk enhed, rummer både muligheder og risici, vurderer Paulina Kureer, ansvarlig for tvangsauktioner hos Boliga:

– Det er et sjældent syn at have en tvangsauktion med over 100 ejendomme samtidig – altså en hel portefølje. Det kan både være et scoop for investorer og en risiko, man skal have styr på.

De udbudte ejendomme ligger i et sommerhusområde tæt på Nakskov på Lolland. Foto: Boliga.

Der skal desuden betales moms af både budsum og størstebeløb, hvilket adskiller handlen fra en typisk boligauktion.

Hver ejendom er i gennemsnit omkring 1.000 m2 og ligger i et område udlagt til sommerhusområde. Ifølge salgsopstillingen er der hverken kloakering, vandforsyning eller byggemodning. Tvangsauktionen finder sted den 2. juli 2025 i Retten i Nykøbing Falster.

Relateret indhold