Ugens udbud og leads: Indstilling om frigivelse af 19,5 mio. kr. i København og renovering af 200 familieboliger i Aarhus

Seneste uges leads og udbud fra den 19. februar til den 26. februar tæller blandt andet projektforslag for klimatilpasning i København, helhedsplan i Aalborg og planlægning af udviklingsplan i Odense.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Odense, udviklingsplan planlægges

Rasmus Rask afventer en udviklingsplan, som kræver deltagelse af både Odense Kommune, Landsbyggefonden m.fl. Opgaven forventes igangsat i 2026.

Aarhus, vision Egådalen

Forvaltningen præsenterede en vurdering af mulighederne i Vision Egådalen samt kom med oplæg til en mulig procesplan. Udvalget anbefalede på den baggrund, at der udarbejdes en helhedsplan, og at de berørte parter involveres hurtigst muligt.

Læs også

Ugens udbud og leads: Opførelse af 101 boliger i Kregme og op til 500 mio. kroner til Aarhus Letbane

Aarhus, helhedsplan for renovering

Helhedsplan for renovering af 200 familieboliger. Klimaskærm renoveres, og der etableres 50 tilgængelighedsboliger samt elevator fordelt i flere opgange. Renovering af trappeopgange, altaner, badeværelser, køkkener, kloak, ventilation, udearealer inkl. legeplads og tryghedsskabende belysning.

København, finansiering og tidsplan

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til den videre finansiering af indsatsen om sorteringspunkter, herunder tidsplan og antallet af sorteringspunkter, der anlægges og indstiller, at der frigives 19,5 mio. kr. i udisponerede midler fra Ressource- og Affaldsplan 2024.

Læs også

Ugens udbud: 72 almene ungdomsboliger opføres i København og ca. 235 meter hovedvandledning udskiftes i Nuuk

København, projektforslag for klimatilpasning og vejgenopretning

Der skal tages stilling til projektforslag for klimatilpasnings- og vejgenopretningsprojekter. Desuden skal der tages stilling til frigivelse af anlægsmidler. Projektforslaget følger afprøvede løsninger, og høringen har ikke givet anledning til ændringer. Det anbefales, at der frigives en anlægsbevilling på 13,4 mio. kr.

Aalborg, helhedsplan

Social- og Boligstyrelsen har afslået ansøgning om sammenlægning 9 almene ungdomsboliger til 4 familieboliger. Dialog med Landsbyggefonden, efter den nye udvikling i sagen, er igangsat.

Relateret indhold