Skuffelse at malerfaget ikke er med i håndværkerfradraget

Malerfaget er ikke med i den nye aftale om håndværkerfradraget, og det skuffer direktøren, når nu regeringen netop har fokus på energirenoveringer.

Det er helt forkert, at malerfaget ikke er med i regeringens genoplivning af håndværkerfradraget pr. 1. januar 2025.

For netop når regeringen med forslaget har fokus på grønne investeringer, er det svært at komme udenom malerfaget.

Vi skal bevare fremfor at bygge nyt. Malerarbejdet er billigt økonomisk, og CO2-udledningen er minimal og i tråd med regeringens intention.

Læs også

Håndværkerfradraget vender tilbage – stor glæde hos DI og SMVdanmark

Regeringen, SF og Radikale Venstre har forhandlet genindførelsen af håndværkerfradraget på plads i finansloven for 2025, og i udspillet er der afsat 300 mio. kroner til fradraget og 100 mio. kroner til servicefradraget.

Loftet på håndværkerfradraget er dog kun på 8.600 kroner om året for den enkelte husstand, mens servicefradraget er på 17.500 kroner.

Læs også

Håndværkerfradrag? Nu? Seriøst?

Beløbet for håndværkerfradraget er alt for sølle. Fradraget har været helt oppe på 25.000 kroner om året på et tidspunkt.

Håndværkerfradraget mindsker beviseligt danskernes appetit på sort arbejde, og det vil være en fristelse for danskerne enten at kaste sig ud i gør-det-selv-projekter eller efterspørge sort og billigere arbejdskraft.

Relateret indhold