Skyskraber i træ nærmer sig toppen – trods våd vinter

Byggeriet af det 78 meter høje Træ i Aarhus er tæt på færdiggørelse efter en vinter, hvor regnen har pisket ind på byggematerialerne.
Byggeriet af Træ i Aarhus står færdigt i år.
Byggeriet af Træ i Aarhus står færdigt i år.

Dag for dag følger det ene CLT-element det andet til toppen af byggeriet af Træ.

Det 78 meter høje og 14.850 m2 store højhus af træ og CLT nærmer sig færdiggørelse, og ifølge direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, har det været et interessant forløb:

– Højhuset i Aarhus tog sin begyndelse i Vejle, hvor vi præmonterede de solide stålbeslag på limtræssøjlerne, inden turen gik til Aarhus for montering.

Læs også: “Kan sagtens erstatte stål og beton med træ – også i højden”

Han kalder byggeriet for en vigtig milepæl for såvel branchen som firmaet og konstruktionsmaterialet, der går igennem en særdeles våd vinter.

Tørt organisk materiale

Per Thomas Dahl fortæller, at CLT har en målsat fugtighed på 12 %, som gerne skulle forblive på dette niveau – også i byggefasen:

– Det kan man opnå ved at anvende tiltag, som beskytter træet for vedvarende fugtpåvirkninger. Derved kan man have et tørt organisk byggemateriale, selv når regnen pisker ind på det massive krydslaminerede træ. Men det kræver altid omtanke og planlægning at opnå den sikre byggeproces – ligesom det gør det for tunge materialer, fortæller Per Thomas Dahl.

Læs også: 80 meter højt træhus får egen YouTube-kanal

Han tilføjer:

– Det er fair at spørge til fugtighed, og vi arbejder også seriøst med en fugtstrategi. Vi har i Aarhus grebet det an med præmontage af beslag og initiativer mod fugt. Udover påklistret folie arbejder vi også med forskellige smøremembraner, beskyttende tekstil osv. Generelt kan massivtræ godt tåle nogen fugt under montage, når de regler, vi har opstillet, bliver fulgt.

– Det er gået godt i Aarhus, tilføjer han.

Relateret indhold