Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
Aarhus, anlægsbevilling
Byrådet godkendte, i 2023, Teknik og Miljøs planer for omdannelsen af Vesterbro torv og omkringliggende gader. Teknik og Miljø har på baggrund af dette, og i overensstemmelse med den politiske aftale om en Grøn Mobilitetsplan, august 2024, detailprojekteret projektet. Der anmodes derfor nu om anlægsbevilling til ombygning af Vesterbro Torv og tilstødende gader.
København, muligheder for en ny lokalplan
På baggrund af et medlemsforslag har Teknik- og Miljøforvaltningen undersøgt mulighederne for at vedtage en ny lokalplan for Ulrik Birchs Allé 54, så bevaringsværdien ophæves og byggemuligheden øges. Ejeren ønsker, at ejendommen nedrives for at give plads til nybyggeri. På baggrund af de analyser, ejeren har fremsendt, vurderer forvaltningen, at det er muligt at renovere bygningerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at den nuværende lokalplan fastholdes.
København, forbedringer til supercykelsti
Der skal tages stilling til projektforslag for og frigivelse af midler til forbedringer af trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister på to strækninger i Amager Øst. Strækningerne indgår i den kommende Supercykelsti Lufthavnsruten og er præget af tung lastbiltrafik til Lynetteholmen samt børn på vej til Sundby Boldklub. Med forslaget løses udfordringer som følge heraf bl.a. gennem en udvidelse af cykelstierne, krydsforbedringer, et nyt fortov og nedsættelse af hastigheden.
København, forbedret cykelfremkommelighed
Der skal tages stilling til projekt om bedre cykelfremkommelighed i Torvegade. Projektforslaget indebærer blandt andet cykelsti– og fortovsudvidelser, der forbedrer fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Der er tilføjet tiltag i projektet, som forbedrer bus- og bilfremkommelighed og som imødekommer det lokale ønske om cykling mod ensretning på nogle af sidegaderne. Projektet har opnået medfinansiering fra Vejdirektoratets cykelpulje 2022.
Randers, drøftelse af helhedsplan
Randersboligforening drøftede i 2023 spørgsmålet om en sammenlægning af 3 afdelinger. Dette som en forudsætning for at få gennemført en helhedsplan for området. Forslaget blev på daværende tidspunkt afvist. Da driften vurderer, at en renovering/helhedsplan er nødvendig, bedes bestyrelsen drøfte spørgsmålet om en sammenlægning igen. En sammenlægning er efter administrationens vurdering en nødvendig forudsætning for gennemførelse af en helhedsplan.
UDBUD
Aarhus, forhåndsmeddelelse
Udbud vil omhandle facaderenovering af 5 boligblokke med tilhørende landskabsbearbejdning. Udbuddet gennemføres som begrænset udbud og med forudgående prækvalifikation. Udbuddet omfatter en prækvalifikationsfase og en tilbudsfase. Ordregiver vil udvælge fem ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive bud.
Karup, offentlig licitation
Projektet vedrører renovering af tanktoppe på tankområderne Skrydstrup, Karup, Vandel og Guldager. Mere konkret omfatter projektet udskiftning af eksi-sterende tanktop-forseglinger, inklusiv fjernelse af jorddække, nødvendig betonreparation og udskiftning af tekniske installationer inkl. lynbeskyttelse på tanktoppene. Projektet omfatter alene udvendige arbejder på tanke der allerede er i brug.
Nyborg, udbud med forhandling
Slots- og Kulturstyrelsen udbyder en aftale om byggeledelse i forbindelse med etape 4 på Nyborg Slot. Etape 4 omhandler nybyggeri samt restaurering af koblingszonen. Rådgivers ydelser omfatter byggeledelse, projektgranskning og AMK(B), samt 1-årseftersyn.
Maniitsoq, offentlig licitation
På vegne af bygherren, Qeqqata Kommunia, Området for Teknik og Miljø i Maniitsoq, udbydes hermed opgave i offentlig licitation. Opgaven omfatter renovering af B-1126 Minikollegiet i Maniitsoq. Arbejdet udbydes i hovedentreprise med murer-, tømrer-, snedker- gulvbelægnings-, maler-, VVS-, og el-arbejder. Det er muligt at afgive tilbud på én eller flere af ovennævnte entrepriser, samt tilbud i fagentreprise.
Danmark, ændring til dynamisk indkøbssystem
Nærværende udbud vedrører oprettelse af et dynamisk indkøbssystem til indgåelse aftaler på in-house rådgivning til miljøområdet hos Vejdirektoratet. Det dynamiske indkøbssystem anvendes til indgåelse på aftaler, hvor Rådgiveren skal stille medarbejdere til rådighed for Ordregiver til gennemførelse af opgaver på et af Ordregivers tjenestesteder.