Alt for svært at kontrollere, om EPD’er er valide

Lige så vel som det kan være svært at gennemskue, om man reelt får den vare, man betaler for, hvis man handler med en, der sælger elastik i metermål, kan det være svært at gennemskue, om en EPD rent faktisk er retvisende. I de metoder, der anvendes til udregning af et byggemateriales bæredygtighed, er der simpelthen så mange smuthuller, at det kan være meget svært at vurdere, om facit er reelt.

Sådan siger R&D Manager Martin Bendix fra BEWI Insulation Danmark A/S og påpeger, at i begge tilfælde spiller tillid – eller måske snarere risikoen for mangel på samme – en afgørende rolle. Som bekendt strammes LCA-kravene fra sommeren 2025, lige som der frem mod 2029 er lagt op til yderligere stramninger hvert andet år. Grundlæggende synes han, det er godt, at LCA-kravene er kommet ind i BR18, da det er med til at øge interessen og incitamentet for et mere bæredygtigt byggeri.

Kan være meget svært at gennemskue

Til gengæld savner han fælles retningslinjer for, hvorledes byggevareproducenterne via miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD’er, kan dokumentere graden af bæredygtighed for deres produkter. Som det er i dag, er det nemlig muligt med et snuptag at gøre sit produkt mere bæredygtigt uden at ændre noget som helst i produktionen af det. Blot ved at f.eks. udskifte det beregningsværktøj, der ligger til grund for tallene i EPD’en.

– Tilsvarende kan man relativt enkelt vælge at benytte en anden database over de materialeelementer, produktet består af, så reelt kan det være som at sammenligne æbler med pærer. Det betyder, at en bygherre, der skal vælge mellem vores produkter og produkter fra en af vores konkurrenter på markedet kan komme til at stå i den situation, at sammenligningen ikke er retvisende, forklarer Martin Bendix fra BEWI.

Sammenligner derfor kun egne produkter

Han siger videre, at det kan betyde, at de materialeproducenter, der i sidste ende vinder bæredygtighedskapløbet, er dem, der er bedst til at udnytte kompleksiteten i LCA-universet. Blandt andet derfor har man hos BEWI valgt kun at lave interne produktsammenligner i produktionsfasen, nemlig mellem traditionel EPS/Flamingo og virksomhedens GreenLine-serie, der består af genanvendt EPS (ekspanderet polystyren).

– Indtil nu er BEWI den eneste virksomhed i Danmark, som producerer EPS terrændæksisolering i 100 % genanvendt materiale. Ved at anvende GreenLine-isolering, nedbringes CO2-aftrykket således med 55 % sammenlignet (GWP-total A1-A3) med vores egen standard EPS/Flamingo, uddyber Martin Bendix, idet han samtidig understreger, at selvom der i byggebranchen er meget fokus på CO2, er det kun én ud af 23 faktorer, der skal tages højde for i en LCA-beregning.

Reelle tiltag frem for skrivebordsøvelse

Man kan således stille spørgsmålet, hvorvidt et bæredygtigt byggemateriale ene og alene er det, der har den laveste CO2-udledning. Ifølge Martin Bendix er det at udarbejde et retvisende EPD-dokument en kompliceret, men nødvendig proces, hvis det samlede klimaregnskab også skal blive retvisende. Han anbefaler dog en vis portion skepsis samt ikke mindst en god portion sund fornuft, når man som bygherre kigger på de tal, man får serveret fra leverandørerne af byggematerialer.

– Ellers risikerer vi i min optik, at i stedet for at imødekomme Paris-aftalen med oprigtige tiltag til gavn for klimaet, får vi gjort det til en beregningsteknisk skrivebordsøvelse i jagten på smuthuller, der er en faldgrube i hele miljøvaredeklarationsprocessen. Så er vi egentlig i en position, hvor det reelt er muligt at vurdere, hvor bæredygtigt et produkt i virkeligheden er, spørger Martin Bendix afslutningsvis.